Annonce:
Annonce:

Klager forbudt

Energi-øen i Nordsøen skal samle grøn strøm fra havvindmøller. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Energi-øen i Nordsøen skal samle grøn strøm fra havvindmøller. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

ET BREDT flertal i Folketinget fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti har netop vedtaget Danmarks og verdens første energi-ø. Et kolossalt prestigeprojekt med vindmøller og en kunstig ø 100 kilometer ude i Nordsøen.

HELE MOLEVITTEN vil koste over 100 mia. kr. Og når alt er på plads – efter planen i 2033 – vil energi-øen kunne forsyne 20 mio. europæere med grøn strøm.

MED VEDTAGELSEN af det ambitiøse anlæg har samme brede flertal samtidig sat dele af de demokratiske spilleregler ud af kraft.

Loven indeholder en bestemmelse om, at ingen kan få lov til at klage op i systemet over energi-øen: f.eks. stille spørgsmålstegn ved beregninger, påpege utilsigtede konsekvenser osv. – et arbejde som typisk opmærksomme interesseorganisationer laver på vegne af deres medlemmer.

Annonce:

Alle indsigelser vil blive arkiveret lodret. Borgere og organisationer vil i stedet være henvist til dyre retssager ved domstolene, der ikke er gearet til den type sager.

FORKLARINGEN PÅ den demokratiske kortslutning er både komisk og hårrejsende. Hvilket ikke undrer, da den selvfede klimaminister Dan Jørgensen står bag loven.

Kortslutningen skyldes nemlig hensynet til den grønne omstilling, og som Klima-Dan siger til Politiken: ’Afskæring af klageadgang er et nødvendigt redskab til at begrænse risici for fordyrelser og forsinkelser af projektet.’

REN ORDSKVALDER fra den konsekvent fodslæbende klimaminister. Netop energiprojektets kolossale omfang og betydning tilsiger, at f.eks. miljø-, klima- og naturorganisationer med deres faglige ekspertise skal kunne udfordre statens aktører, der leverer præcis de beregninger og konklusioner, som landets politiske magthavere gerne vil have leveret.

Annonce:

I FLERE ÅR har det været umuligt for borgere og organisationer at klage over motorvejs-, jernbane- og bro-projekter. Nu er det stort anlagte energi-projekt i Nordsøen også blevet undtaget med en behændig henvisning til de grønne klimamål.

DET ER UBEGRIBELIGT og hovedrystende, at et bredt flertal accepterer regeringens bulldozer-taktik, når den endelig får fingeren ud af ozonhullet. Man skulle tro, at Folketinget var blevet vaccineret mod socialdemokratisk enevælde. Det varsler ikke godt for den fremtidige nødvendige klimapolitik.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
1 kommentar
Vis kommentarer
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: