Annonce:
Annonce:

Klima-koks

Dan Jørgensen taler for meget og handler for lidt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dan Jørgensen taler for meget og handler for lidt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

VI HAR en stærk mistanke om, at klimaminister Dan Jørgensen ved noget, vi andre ikke må vide noget om. Endnu. Måske har han et hold af forskere skjult i et hemmeligt laboratorium, hvor de er ved at løse alle klimaproblemerne allerede inden 2025.

ELLER OGSÅ tager vi bare fejl af Dan Jørgensen. Måske ved han ingenting. Det vil så ikke være første gang, at han taler uden at sige noget. Uden at præsentere noget konkret på klimaområdet. Tvivlen nager unægteligt efter hans præsentation af regeringens nye klimaprogram. Det var endnu en gang tale om fugle på taget og varm luft i uanede mængder.

Annonce:

DANMARK skal som bekendt nå målet om 70 procents CO2-reduktion inden 2030. I regeringens 200 sider lange klimaprogram beskrives, hvilke indsatser der skal sikre Danmarks omstilling frem mod 2030 og 2050. Men for at kunne nå målet skal alle de politiske beslutninger være truffet senest i 2025.

MEN klimaprogrammet tager bare ikke stilling til, hvad det er, som skal være tacklet på plads i løbet af de næste blot tre år. Der bliver ikke spillet ud med CO2-afgifter på for eksempel flytrafikken. Landbrugsudspillet er stadig ikke trukket ud af stalden, men står blot i stampe. Der sker for lidt, og det sker for sent. Dan Jørgensen taler sig gerne varm i anvisninger, 24 indsatser og forkromede køreplaner, men konkret er det gang på stedet. Faktisk ser det sort ud.

DET ER IKKE kun miljøgrupper, der skriger på handling. Det gør stort set et samlet folketing uden om regeringen samt Dansk Industri og Dansk Erhverv. Der ønskes hurtigere og konkret handling.

For det er en illusion at tro på, at man kan vente til 2025 med at træffe de beslutninger, der skal sikre, at målet om 70 procents reduktion kan blive en realitet i 2030.

Annonce:

REGERINGEN prioriterer ikke klimaet. I stedet er der for eksempel brugt mange kræfter og milliarder på at asfaltere Danmark. Flere motorveje skal give plads til mere trafik. Jo, forsvarer regeringen sig, men trafikken skal jo elektrificeres. Der skal køres på grøn strøm.

MEN DET er også kun fugle på taget. For hvor er de konkrete planer, der skal sikre, at vi her til lands får installeret tilstrækkelig meget vedvarende energi inden 2030? Svaret blæser i den kraftige vind, der ikke bliver konverteret til grøn strøm.

ALTSÅ MEDMINDRE Dan Jørgensen virkelig har et hold af hemmelige forskere i gang med at løse klimakrisen. Men den tror vi ikke helt på.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: