KLIMASVIN

SAMTIDIG MED at 11.000 forskere fra 153 lande har udsendt en skarp advarsel om, at verden med hastige skridt bevæger sig hen imod en global klimakrise, har præsident Trump nu officielt trukket USA ud af Paris-aftalen.

DESPOTEN i Det Hvide Hus sætter sine kernevælgeres interesser over klodens og blæser højt og flot på, at USA med verdens største økonomi også er den største udleder af drivhusgasser.

TRUMPS FORAGT for klimaaftaler sættes i disse dage yderligere i relief af de brølende skovbrande, der hærger Californien. Skovbrande, som skyldes klimaforandringer med hidtil uset tørke og voldsomme vinde.

INTET ER DOG så skidt, at det ikke er godt for noget.

For eksempel er 24 delstater – med sværvæg-tere som Californien og New York i spidsen – og hundredvis af store og mellemstore byer gået sammen om at overholde USA’s løfter fra Paris-aftalen og lave foranstaltninger, som mindsker CO2-udslippet.

Også selv om de overdænges med skældsord af præsidenten.

I EN NYHEDSANALYSE i Politiken henvises til meningsmålinger, som viser, at et overvældende flertal på 79 procent af amerikanerne tror på, at vi mennesker er skyld i eller i hvert fald medskyldige i global opvarmning. Trumps egne vælgere tror heller ikke på ham. 60 procent af republikanerne går ind for at opprioritere klimakampen.

KLIMASVIN er der præsidentvalg i USA, og aldrig har et skifte i Det Hvide Hus været mere tiltrængt.

Men forskere og miljøgrupper frygter for de skader og tab, krigen mod drivhusgasser allerede har lidt under Trump-administrationen – og som kun vil forværres i de kommende måneder.

PRÆSIDENTENS vanvittige optræden som klimasvin øger presset på alle andre lande.

Heldigvis har ingen fulgt hans eksempel og trukket sig fra Paris-aftalen. Tværtimod er flere rykket tættere sammen og har fået ekstra energi. For eksempel er Kina begyndt at markere sig.

SET I DET LYS er det ekstra vigtigt, at Danmark fortsætter med at være foregangsland på området. Og det bør den kommende klimalov i den grad afspejle.

203 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere