Kommissær-styret

DEN SOCIALDEMOKRATISKE regering er den mest totalitært tænkende regering, Danmark har haft i moderne tid.

I centrum af partiet er placeret en mand, der tænker, som kommunistlederen Lenin talte:

'Tillid er godt, men kontrol er bedre,' opsummerer således Martin Rossens virke. Vi taler om manden, der er Mette Frederiksens højre hånd, åbenbart er placeret over ministre og skyr offentligheden, som mørke viger for lys.

BERLINGSKE HAR godtgjort, at Socialdemokratiet henvender sig til forskere for at påvirke dem til at tænke socialdemokratisk. Eller til at være tavse, hvis deres forskning og fakta ikke behager regeringen.

En ekspert i tunesiske forhold blev før folketingsvalget i juni advaret af Socialdemokratiets daværende pressechef mod at gentage, at Frankrig – på grund af virkeligheden – havde droppet et forslag, der mindede om socialdemokraternes udlændingeudspil. En professor i økonomi er blevet kontaktet, fordi hans udtalelser i pressen gik regeringen imod.

Kontrol er godt. Mere kontrol er åbenbart bedre. Tvangfrie samtaler i offentligheden som grundlag for et godt og sundt demokrati skal nedkæmpes.

SOCIALDEMOKRATIET sender kommissærer i byen: Pressemedarbejdere eller – ligeledes godtgjort af Berlingske – det såkaldt 'uafhængige medie Pio Pio i form af 'journalistiske granskninger' af organisationer eller enkeltpersoner, der byder partiet imod.

Hertil kan man lægge, at Socialdemokratiet har indsat partisoldater i stillinger som pressemedarbejdere i ministerierne. På trods af, at der er tale om neutrale embeder. Man vil helst holde udregninger bag store politiske beslutninger hemmelige. Og man foretrækker at kommunikere med pressen pr. mail. Socialdemokratiets kontrolbesættende måde at virke på, viser sig tillige politisk. Eksempelvis med krav om flere overvågningskameraer samt flere tvangsfjernelser af børn.

Det ligner i det hele taget alt sammen en såkaldt modus operandi for regeringen som sådan.

I DAG ER Martin Rossen med sin centrale placering som medlem af regeringens koordinationsudvalg så åbenbart også begyndt at styre ministre. Selvom han ikke selv er udnævnt som minister og derfor er uden for demokratiets kontrol.

Politiske journalister og kommentatorer skal således her anråbes. Grænsen er nået for, hvornår de bør acceptere magtens vilje om at tale uden for referat. Deres læsere, seere, lyttere og de selv oplyses ikke længere. De modtager ikke indsigt, men derimod instruktioner.

METTE FREDERIKSEN og kompagnis lukkethed og rethaveri hober sig op. Der er ingen opposition, ingen modstand, ingen modsigelse. Kommissærerne bør bremses, inden de har hele demokratiet i kommission.

215 kommentarer
Vis kommentarer