Annonce:
Annonce:

Krænker-nisser

Nissen Pyrus alias Jan Linnebjerg fra  ’Alletiders julemand’ er åbenbart knap så alletiders her i 2022. Foto: Christer Holte
Nissen Pyrus alias Jan Linnebjerg fra ’Alletiders julemand’ er åbenbart knap så alletiders her i 2022. Foto: Christer Holte
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Der er åbenbart ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner.

En genudsendelse af Pyrus-julekalenderen ’Alletiders julemand’ er aflyst. Serien kan ’misforstås’, og den indeholder muligvis racisme, hævder TV 2.

Dermed er Pyrus-serien nu en del af tidens såkaldte ’wokeness-’ og ’cancel-culture’, hvor man ved at fordømme udtryk, begreber og betegnelser i bøger, sange, film eller tv-serier retter fortiden efter nutidens rettesnor.

Det er dumt. Det er politisk korrekthed, når den går aller mest galt i byen. Og det er at underkaste sig krænkelseskulturens begrædelige misforståelse om, at censur af tidligere tiders fortællinger er nødvendig for at skabe en retfærdig verden i dag.

Annonce:

I sangen ’Gi’ mig guf og gi’ mig godter’ i ’Alletiders julemand’ danser børn rundt klædt ud som flødeboller. Børnene er derfor malet mørke i ansigtet. Og i afsnit 8 bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

TV2’s seere, særligt børn, vil ifølge fiktionschef Mette Nelund ’ikke kunne sætte fortællingen i historisk kontekst’. Heller ikke selvom bemeldte afsnit faktisk har den morale, at man netop ikke skal drille andre med hudfarven. Men en seer har angiveligt erklæret sig krænket, og TV 2 har ængsteligt føjet klagen.

Vi er så nogle andre, der krænkes over, at tv-stationen på denne vis lader sig lede af enkelte individers følelser og dermed indfører censur. Og det er præcis derfor, at krænkelse ikke er et godt argument. Det er derfor, vi alle bør være varsomme og værne fortiden mod nutidens krænkelses-entusiaster.

Annonce:

Selv det mest anstødelige tv i arkiverne – ikke at ’Alletiders julemand’ hører hertil, som det fremgår – kan konfrontere os med, hvad vi måske ikke bryder os om i fortiden. Men censureres det, danner vi ikke vores egne meninger. Vi styres derimod historieløse af et selvudråbt krænkelses-regime.

Det er ikke sundt for offentligheden. Det er ikke godt for demokratiet. Det er en tilsidesættelse af folks ret til selv at dømme.

TV 2 kunne have løst problemet såre enkelt. Hvis det overhovedet skal 'løses'. Man kunne have udstyret serien med en såkaldt ’disclaimer’. En tekst før eller efter hvert afsnit, der nævner, at ’Alletiders julemand’ er fra 1997 og har indhold, nogle i dag vil kunne opfatte som krænkende.

Man skaber ikke en bedre, mere oplyst og harmonisk verden ved at skjule fortiden. Tværtimod. Man skaber en utålelig offentlighed, hvor frygtsomme medier som TV 2 ikke tiltror danskerne evnen at tænke selv.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
311 kommentarer
Vis kommentarer

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: