Lars Løkke Rasmussen sagde for en måned siden til Ekstra Bladet, at han ikke var typen, der ville bede sine partifæller tage orlov, hvis de havde gjort noget forkert. Den slags narrestreger var han sandelig ikke med på.
Og se nu Jon Stephensen: Løkke har valgt magten frem for det moralsk rigtige. Selvfølgelig. Alt andet ville være en kæmpe overraskelse.
Men Løkke er bare gået for langt - eller for kort, om man vil. Teatermanden Jon Stephensen har kun siddet i Folketinget i et halvt år, men er på rekordtid blevet en af de mest skandaliserede politikere på Christiansborg. Det er i sig selv en bedrift.
Summen af Stephensens skandaler burde på nuværende tidspunkt have resulteret i, at Løkke havde smidt Steffensen ud af sit parti på røv og testikler. Men det har han ikke gjort.
Løkke har mod egne ord i stedet sendt sin partifælle på orlov uden løn i tre måneder. Derefter kan han muligvis vende tilbage til Moderaternes folketingsgruppe. Det er ikke en hård straf, selvom Løkkes spin-folk forsøger at få det til at se sådan ud. Det er et lille rap over nallerne.
Det skyldes selvfølgelig, at Løkke har brug for Stephensens mandat til at udøve sin magt og autoritet i regeringen, hvor flertallet er uhyre spinkelt. Stephensen beskyldes for at være et løsgående, krænkende, dokumentforfalskende og grænseoverskridende missil og ville på sigt kunne sætte hele regeringens liv i fare.
Så må principperne om rigtigt og forkert åbenbart vige. Løkke vælger endnu en gang magten.
Stephensen har lavet så meget i bukserne så mange gange, at det vil være for pladskrævende at nævne det hele her. Seneste skandalesag er der dog plads til: Det er kommet frem, at den 63-årige magtfulde politiker uopfordret har skrevet følgende til en 19-årig kvinde i partiets ungdomsbevægelse: 'Du virker klog og er smuk med den lækreste krop.'
Det er selvfølgelig over grænsen. Ikke på grund af aldersforskellen, men på grund af magtforholdet mellem de to.
Sagen er alvorlig, fordi det skaber utryghed for alle de unge kvinder, som overvejer at gå ind i politik. En hård og konsekvent afstraffelse er derfor nødvendig.
Dermed er sagen en lakmustest af Lars Løkkes moralske grænser. Og her må man konstatere, at det er lettere for den tidligere statsminister at sige det rigtige end at gøre det rigtige. Det er klokkeklart kujoneri, der viser Løkkes sande natur som en kynisk magtspiller.
