Kynisk skuespil

ALT ER efterhånden skrællet af Mette Frederiksens langtrukne plat, når det gælder de danske børn i syriske fangelejre.

DET HANDLER jo ikke om et oprigtigt ønske om at redde børnene hjem. Og det har det aldrig gjort for hende, hvad hun også tidligere, anderledes ærligt, har gjort klart.

DET SENESTE stunt med en handlekraftigt lydende ’taskforce’ handler udelukkende om at redde ansigt for Mette Frederiksen og hendes udenrigsminister. Ikke en pind andet. Stolen vakler stadig under ham, men de har købt sig et pusterum.

NU KALDER man arbejdsgruppen af embedsmænd noget på engelsk og påstår, man undersøger, om der alligevel er muligheder for at tage børnene hjem. Altså stadig på betingelse af, at mødrene bliver tilbage i det syriske helvede.

PIA OLSEN Dyhr fra SF kunne frelst henånde på Twitter, at nu er de ’uudholdelige tanker om de småbitte danske børn, der lider hvert eneste døgn’ forbi ...

OG HENDES kollega Sofie Carsten Nielsen fra de radikale påstod også skråsikkert, at nu kommer børnene hjem, helt sikkert. Statsministeren kan ikke smyge sig udenom længere!

OVERSAT TIL dansk betyder det: ’Pyha – nu skal vi hjem og spise påskeæg og hoppe i havetrampolin med ungerne i sommerhuset, mens vi praler af at have presset regeringen til det yderste og vundet.’

SJOVT NOK har de borgerlige, der også har stemt for den opreklamerede taskforce, en lige så klar forestilling om, at nu er det helt sikkert, at børnene ikke kommer hjem ...

HVORDAN KAN de to grupperinger opfatte tingene så forskelligt? Hvad skal borgerne tro på?

DET SIGER noget om, at det her er endnu en børnevenlig, fluffy skumbanan fra Mette Frederiksen, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

HUN ER alene dirigeret af, at jorden i den grad brænder under udenrigsminister Jeppe Kofod, der stadig er stærkt mistænkt for at forholde Folketinget rapporter om, hvad der egentlig foregår for de danske børn i IS-lejrene. Afsløret af Ekstra Bladet.

MEN ’REDNINGEN’ er jo en illusion. Det, taskforcen skal undersøge, har en arbejdsgruppe allerede for længst undersøgt.

Også i andre lande har man undersøgt det samme. Og de andre lande har draget konsekvensen og tager både børn og mødre hjem. Hverken kurderne, der bestyrer fangelejrene, eller internationale konventioner tillader en adskillelse af børn og mødre. Så hvorfor fortsætte det forløjede tidsspilde med, at det er dét, man går efter.

ORDET ’SYLTEKRUKKE’ har sjældent været mere rammende end på det, der foregår nu.