Lang vej hjem

FREM MED båthorn, flag og serpentiner: Den borgerlige regering agter at gøre noget rigtigt. Taksten for at krydse Storebæltsbroen skal nedsættes.

Taget i betragtning, at bilisterne snart har betalt det dobbelte af den oprindelige kostpris for hele forbindelsen, oprindelig godt 26 mia. kr. inklusive tunnel, er det ikke bare på sin plads. Det er også på tide. Det er dertil en nødvendig tilnærmelse til retfærdighedsfølelsen hos den almindelige dansker.

EN NEDSÆTTELSE AF overfartstaksten på 25 procent er et stykke fra det optimale, ja. Men det er stadig et fremskridt. Og det er mere i takt med, hvad broer bygges for. Broer – og særligt Storebæltsbroen – skal få både land og folk til at hænge sammen, så handel, familieskab og venskab så at sige kører, og nationen bliver rigere i alt liv.

DER ER DOG et ’men’. Selv om vi har betalt godt 43 mia. kr. på Storebæltsforbindelsen indtil nu, er vores gæld til den – omkring 21 mia. kr. – fortsat noget nær det samme som den oprindelige kostpris.

Det skyldes blandt andet, at indtægterne på Storebælt bliver brugt til at finansiere andre trafikinvesteringer. Det vil sige, at man i et land med et af verdens højeste skattetryk og abnormt høje bil- og togbilletpriser oveni lader os alle betale endnu mere i et komplekst system, hvor ingen nogen sinde helt kan sige, hvornår hvad er betalt.

DET ER MÅSKE OKAY for Sund & Bælt. Det er bare ikke sundt for demokratiet. Slet ikke i betragtning af, at en monstrøst dyr Femernforbindelse står for døren. Asfalten vil være slidt af Storebæltsbroen, og betonen forvitret, før Femern overhovedet er i nærheden af at være betalt.

De faktiske forhold i bro- og tunnel-industrien er således uigennemskuelige. Storebælt synes at være lige så meget en finansieringsmodel som en egentlig bro. Hvorfor dommen over den som ’en pengemaskine’ altid har været sand.

ENHVER NEDSÆTTELSE AF PRISEN for at køre over Storebælt er rosværdig. Men i det lange løb kommer vi alle til at betale det samme som før. Bare over længere tid. Og endda med renter oveni.

Så nu vi tænker over det ... måske er båthorn, flag og serpentiner i anledning af en takstnedsættelse for meget af det gode.

DET SAMME ER ROSEN til regeringen. Reelt er en nedsættelse prisen for at køre over Storebælt udtryk for, at vi fodres med vores egen hale. Det er der egentlig ingen grund til at logre for.