Lege og folkedrab

IOC-præsidenten Thomas Bach (tv.) sammen med kronprins Frederik og formanden for DIF, Niels Nygaard. Ingen af dem siger fra over for Kina. Arkivfoto: Lars Poulsen
IOC-præsidenten Thomas Bach (tv.) sammen med kronprins Frederik og formanden for DIF, Niels Nygaard. Ingen af dem siger fra over for Kina. Arkivfoto: Lars Poulsen
Følg Leder

Støt bevæger vi os frem mod 2022, som bliver det mest skamfulde år nogensinde i international idræt. De seneste år har der været en debat om VM i fodbold, der om halvandet år skal afvikles i slavestaten Qatar.

Ingen fodboldledere, eller politikere for den sags skyld, har tænkt at stoppe det, der bogstavelig talt bliver en slutrunde spillet på døde migrantarbejderes grave.

Lige så slemt står det til i den olympiske verden, hvor Den Internationale Olympiske komité, IOC, har valgt at placere næste års vinterlege i Beijing i Kina.

I onsdags blev tyske Thomas Bach ved en kultagtig ceremoni genvalgt – og selvfølgelig uden modkandidater – for en ny periode som præsident for IOC. En komité, der som bekendt også tæller kronprins Frederik og Poul-Erik Høyer i sin kreds.

Ikke en eneste af de mange, der tog ordet for at skamrose Bachs lederskab og visioner, nævnte det folkedrab, som foregår i Kina. Ikke en eneste foreslog, at man droppede vinterlegene eller flyttede dem til en nation, som ikke slår sin egen befolkning ihjel.

Timingen havde ellers været perfekt. For samtidig med kåringen af Thomas Bach fremlagde en international tænketank en ny rystende rapport om den kinesiske regerings behandling af det muslimske mindretal, uighurerne.

Rapporten slår fast, hvad FN og andre organisationer har beskrevet de seneste år: Den kinesiske regering overtræder på en række områder FN’s folkedrabskonvention. Uighurer lider voldsomt både mentalt og fysisk under systematisk tortur og ondskabsfuld behandling i interneringslejre.

Det gælder blandt andet voldtægter og udnyttelse og offentlig ydmygelse udført af vagter i lejrene. Rapporten beskriver også, at uighurer-kvinder steriliseres ved tvang, mens yngre mænd interneres. Dermed forhindrer Kina, at den muslimske befolkning kan opretholdes.

Intet af det får IOC og Thomas Bach til at ændre holdning. I stedet blev Kina ved ceremonien i onsdags rost for deres forberedelser af legene. Kronprins Frederik siger selvfølgelig ingenting, men også de danske idrætsledere er tavse.

Præcis som ved tilfældet med VM i Qatar er holdningen i Danmarks Idrætsforbund, at man ikke skal boykotte, men i stedet forsøge sig med kritisk dialog. Det er både hult og hyklerisk. 2022 bliver skammens år for international idræt.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.