Annonce:
Annonce:

Lev med det

Treo får fingeren for sin anmeldelse af filmen ’Medina’ af andre anmeldere. Her ses filmens hovedperson stritte med fingeren under Smukfest i 2018. Foto: Per Lange
Treo får fingeren for sin anmeldelse af filmen ’Medina’ af andre anmeldere. Her ses filmens hovedperson stritte med fingeren under Smukfest i 2018. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DEN ER GAL med Thomas Treo, synes mange. De bliver vrede på ham. Engang blev der på grund af en Justin Bieber-anmeldelse oprettet en indsamling på Hestegalleri.dk til at hyre en lejemorder.

Lige nu er nogle vrede over Treos anmeldelse af dokumentarfilmen ’Medina’. En film, som Treo kalder ’følelsesporno’ i sin anmeldelse. Anfægtelsen er, at Ekstra Bladets musikanmelder optræder – dog uden at blive nævnt – i få sekunder med en notesblok i dokumentaren, der åbenbart fremstiller Medina som offer og medierne som bøddel.

DET HEDDER f.eks. i musik- og filmmagasinet Soundvenue:

’Det er kritisabelt, at Ekstra Bladet har ladet sin musikanmelder Thomas Treo anmelde den nye film om ’Medina’, som han selv har en lidet flatterende rolle i.’

Annonce:

LAD OS med det samme rette magasinets faglige uformåen. En anmelder er subjektiv. En anmelder kan anmelde stort set hvad som helst. Om det så er anmelderens egne anmeldelser, eget morgenhår eller egen mor.

I 'Medina' kastes en masse overskrifter åbenbart op som ’godtgørelse’ af, at Medina angiveligt er forfulgt, bl.a. af Ekstra Bladets anmelder. Den præmis lystrer vi selvsagt ikke.

EKSTRA BLADET har dertil som mål at være Danmarks frieste medie. Ytrer nogen noget aldeles tåbeligt eller utroværdigt, er vores hovedregel, at det må falde tilbage på afsenderen selv. Reglen gælder også for Thomas Treo. Hos os handler kritik ikke om, hvem der taler, men om, hvad der siges. Om, hvor velbegrundet eller præcist dette er.

THOMAS TREO forfølger ingen. Han er – hvis det endelig er sådan, vi skal formulere det – lige kritisk over for alle. Enhver ordentlig anmelder skriver sin egen mening helt uden hensyntagen til andres. Eller til nogen form for politisk korrekthed.

Annonce:

TREO ER provokerende, ja. Hvilket afstedkommer megen opstandelse. Eller megen krænkelse, om man vil. På Ekstra Bladet er vi indædte modstandere af krænkelseskultur. Vi glæder os over at have en anmelder, der skriver uden andet for øje og øre, end hvad der er lige foran ham. Og dertil den eneste kendte anmelder i hele Danmark. Hvor mange anmeldere har Politiken f.eks. ikke - eller Soundvenue for den sags skyld? Og kan nogen nævne en eneste?

OM DOKUMENTAREN ’Medina’ skriver Treo, at ’det hele ligner et meget langt realityprogram, hvor selvoptagetheden er blottet for humor, selvironi og kritisk sans.’

Lad os tillige anvende dette skudsmål om den evigt tilbagevendende opstandelse over Thomas Treo og hans virke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
204 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: