Annonce:
Annonce:

Lobby-Lars

Lars Løkke er vant til at jonglere med forskellige kasketter. Foto: Ernst van Norde
Lars Løkke er vant til at jonglere med forskellige kasketter. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

SIDEN BEGYNDELSEN af 2020 har Lars Løkke haft deltidsarbejde som ’seniorkonsulent’ hos det store advokatfirma Gorrissen Federspiel i København. Et givtigt bijob, som han har beholdt, også efter han startede sit eget parti.

Normalt plejer folketingsmedlemmer at forsikre, at de arbejder solen sort i op til 80 timer om ugen. Så det er mildest talt imponerende, at Løkke magter at være MF, partileder og privatansat lobbyist på én og samme tid.

SELV MENER Lars Løkke ikke, at han er lobbyist, men han er næppe blevet ansat hos Gorrissen Federspiel på grund af strålende juridisk begavelse.

Med sin baggrund som mangeårig toppolitiker og statsminister appellerer han til nye kunder i butikken, som vil nyde godt af hans insideviden, politiske erfaring og netværk.

Annonce:

LØKKE HAR FØR vist, at han har svært ved at skelne mellem sine funktioner. Som statsminister troede han, at han efter forgodtbefindende kunne bytte kasketten som statsminister-Lars ud med kasketten som privat-Lars, men sådan er virkeligheden ikke. Nu bærer han to andre kasketter – som politiker-Lars og bijob-Lars – og det er usandsynligt, at det kan fungere uden sammenblanding og lobbyisme.

Det vil lobby-Lars selvfølgelig ikke indse, for han ved selv, hvad der tjener ham bedst. Og så skal andre bare blande sig udenom.

DEN GYLDNE SVINGDØR mellem politik og lobbyisme, som over flere omgange er blevet diskuteret på Christiansborg, blev yderligere aktualiseret, da Nick Hækkerup (S) 1. juni pludselig sagde op som justitsminister for at blive direktør i Bryggeriforeningen.

SOM AFSLØRET af Jyllands-Posten involverede han sig her i en sag, hvor foreningen betalte regninger og med hjælp fra to lobbybureauer fik en stribe af landets ungdomspolitikere til at føre kampagne imod regeringen, der ville forbyde 16-17-årige at købe øl.

Det fik flere politikere på barrikaderne med forslag om at indføre en karens-periode på et-to år for ministre, der ønskede ansættelse i det private erhvervsliv.

Annonce:

Enhedslisten gik endda et skridt videre med krav om et forbud mod, at folketingsmedlemmer bijobber som lobbyister. Man henviste bl.a. til, at de i flere udvalg, bl.a. i Udenrigspolitisk Nævn, har adgang til fortrolige oplysninger.

MEN INTET er sket. De færreste politikere er interesseret i at begrænse deres egne økonomiske muligheder.

Danmark er et af de få lande inden for EU, der ikke har lovfæstede regler om lobbyisme.

F.eks. kan kommissær Margrethe Vestager ikke gå direkte ud og få en stilling i det private erhvervsliv. Hun skal først i karantæne et år.

SOM NÆVNT kan Lars Løkke ikke se problemet. – Jeg løser mine opgaver. Jeg skal ikke stå til regnskab over for jer, siger han til Ekstra Bladet. Nej, men Løkke skal stå til regnskab over for vælgerne. Om kort tid har de mulighed for at give ham klar besked.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
433 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: