Løkke fandt modet i julen

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

HER PÅ Ekstra Bladet har vi ofte kritiseret Lars Løkke Rasmussen og med god grund. Men statsministeren fortjener ros for sin nytårstale. Det var en modig og god tale og et stød i nyrerne til Dansk Folkepartis snæversyn.
Det er åbenlyst, at det ikke er lykkedes at få alle dem, der er kommer hertil, godt integreret. Men det er ikke flertallet af de nye danskere, der misbruger friskole-tanken til at formørke, og som ønsker at videreføre et middelalderligt livsmønster, hvor kvinder ikke er ligeværdige med mænd.

LØKKE STRAKTE i nytårstalen hånden frem til 'alle med udenlandsk baggrund, der med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig: I er velkomne. I gør det godt. Bliv ved med det’.
Selvfølgelig skal parallelsamfundene bekæmpes, men det er voldsomt befriende, at Danmarks statsminister hen over julen har fået mod til et opgør med Dansk Folkepartis mistænkeliggørelse af alle, der ikke hedder Hansen, Jensen og Madsen.

DET TRÆNGER vi til. Vi skal videre, også af hensyn til alle os, der faktisk hedder Hansen, Jensen og Madsen. Danmark bliver kun et stærkt land, hvis vi bruger alle, der bor her, på en positiv måde. Integrationen er en opgave, der er kommet for at blive. Lad os nu prøve at løse den!Løkke er også (endelig) nået til den erkendelse, at det ikke nytter noget at lave regler, der rammer alle. Det har vi bl.a. påvist her i Ekstra Bladet i vores Nydanmark-kampagne omkring kommunalvalget.

DER ER BRUG for en langt mere præcis indsats for at komme problemerne til livs. Smykkeloven er skrækeksemplet på symbolpolitik uden anden virkning end at mistænkeliggøre alle.
Som jeg skrev søndag, så har Danmark alt for længe fulgt Martin Henriksen og Inger Støjbergs 'falske melodi'.

NU MÅ LØKKE leve op til sine egne ord. Sætte Inger på plads, vende det døve øre til Tulle og Martin, trække i arbejdstøjet og målrettet gå i gang med at løse de problemer, der åbenlyst er med integrationen i Danmark.
Og denne gang, Løkke, skal du ikke forblive statsminister for enhver pris.

314 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere