LUGTEN AF KORRUPTION

 

 

KORRUPTION er både i bogstavelig og overført betydning et fremmedord i Danmark. I den seneste undersøgelse fra Transparency International, der har som mål at bekæmpe korruption, landede Danmark igen på en flot førsteplads som det mindst korrupte land i verden.

Danmark er ikke Grækenland, og det skal vi på overordentligt mange måder være taknemmelige for.

DERFOR var det så meget mere chokerende, da http://jppol-nglb.rootdom.dk/newsgate/images/SmallCode.pngpolitiet for 14 dage siden slog til i en sag, der netop handler om korruption. Om bestikkelse af offentligt ansatte.

Seks blev varetægtsfængslet. Fire fra it-firmaerne Atea og 3A-it og to ansatte fra Region Sjælland og Rigspolitiet. De er sigtet for at have ydet eller modtaget bestikkelse.

Yderligere syv er sigtet i sagen.

HER SKAL det understreges, at de sigtede nægter sig skyldige. De er ikke på nogen måde dømt.

Men angiveligt er de offentligt ansatte blevet smurt med en luksusrejse til Dubai med champagne-brunch og Formel 1-løb. Og en dyr rejse til Las Vegas. Og et sponsorat af Nykøbing Falster Travbane. Med mere.

Alt sammen finansieret af en hemmelig konto, der var oprettet til formålet.

It-firmaernes mål med smøringen skulle være at score store ordrer fra Region Sjælland.

RART lugter det ikke, og bedre blev det ikke, da Ekstra Bladet i går afslørede, at Danmarks kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i foråret var på ferie under mondæne forhold på Mallorca hos en it-chef, der nu er varetægtsfængslet i korruptionssagen.

Samme it-chef gav i januar en check på 34.000 kroner til Lars Løkke. Pengene var et sponsorat til LøkkeFonden, som Lars Løkke er formand for.

LARS LØKKE havde næppe nogen anelse om, hvad der gik i svang i it-firmaet, men både for folkevalgte og offentligt ansatte er det en god idé at tænke sig om.

Hvis et firma eller dets direktør, som man ikke har noget nævneværdigt personlig forhold til, tilbyder gaver, rejser, ferieophold eller andet, så er det ikke nødvendigvis, fordi man har pæne blå øjne.

Der kan være en bagtanke.

VÆLGER offentligt ansatte eller folkevalgte alligevel at tage imod gaverne, gør de sig sårbare for mistanke.

De bør holde deres sti ren. Vi vil http://jppol-nglb.rootdom.dk/newsgate/images/SmallCode.pngså nødigt have græske tilstande.

70 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere