EFTER LANG TIDS uvished har fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen endelig fået besked om, hvornår FE-sagen mod ham kommer for retten.
Det sker 7. november i Københavns byret. Men forinden er der aftalt et retsmøde i maj, hvor det besluttes, om sagen skal rulle for åbne eller lukkede døre.
DEN MANGEÅRIGE Venstre-politiker er tiltalt for at have røbet oplysninger om statens hemmeligheder. Også den tidligere FE-chef Lars Findsen er tiltalt efter samme bestemmelse i straffeloven, paragraf 109, der kan give op til 12 års fængsel. Begge nægter sig skyldige.
SOM VENTET kræver anklagemyndigheden, at alt skal foregå totalt tys tys. Det er et automatkrav, når spiontjenesterne er indblandet i en retssag.
Man fristes til at tro, at myndighedernes krav om lukkethed mere skyldes frygt for, at efterretningstjenestens inkompetence afsløres over for offentligheden, end hensynet til hemmeligholdelse af tjenestens aktiviteter.
FE-SAGEN HAR udviklet sig til en farce, som for alvor sætter spørgsmålstegn ved tjenestens duelighed. Sagen har selvforskyldt vakt furore også i udlandet og skadet samarbejdet med allierede landes spiontjenester.
CLAUS HJORT og hans forsvarer ønsker, at omverdenen skal kunne følge med i sagen. De hævder, at den er politisk og derfor bør behandles af et nævningeting i fuld åbenhed.
Hjort blev sigtet i december 2021 og tiltalt i februar i år. Anklagemyndigheden har afvist at give pressen adgang til de præcise beskrivelser af de påståede lovovertrædelser. Men rigtig mange medier har afsløret, at sagen drejer sig om, at Claus Hjort har videregivet (kendte) oplysninger om et samarbejde mellem FE og den amerikanske spiontjeneste NSA om at tappe data fra telekabler og dermed efter FE's mening har røbet hemmeligheder om statens sikkerhed.
Specielt den tidligere forsvarsministers medvirken i programmet 'Lippert' på TV 2 News er i kikkerten.
DET CENTRALE spørgsmål bliver, om Hjort kan straffes for som minister at have bekræftet oplysninger, der i vidt omfang allerede har været ude i offentligheden. Det er en principiel problemstilling, hvor åbenhed næppe skader statens sikkerhed. Skulle anklagemyndigheden undervejs i retssagen finde det nødvendigt at fremlægge dybt fortrolige oplysninger, har dommeren myndighed til kortvarigt at sætte pressen uden for døren.
ENHVER, der har fulgt FE-sagen fra starten, er blevet forvirret - og forarget - fordi den ombølges af en stank, der kan måle sig med uddunstninger fra minkballaden. Vanen tro har regeringen reageret ved at foreslå nedsat en kommission, som bl.a. skal se på, hvorfor ledende medarbejdere blev hjemsendt, men senere frikendt.
EN TOTAL MØRKLÆGNING vil ikke alene krænke retsbevidstheden, men også bekræfte en fornemmelse af, at myndighederne er interesseret i at skjule, at vores efterretningstjeneste - og Justitsministeriet - har klokket i det og forsøger at skyde spurve med kanoner.
