Folketingsvalget finder formentlig først sted om et år. Men valgkampen gik i gang grundlovsdag.
Mette F. skred fra Morten Ø., og Kristian Thulesen Dahl meddelte, at Dansk Folkeparti vil i regering med Venstre.
Det sidste skal man ikke tage for gode varer. Det gør Thulesen Dahl såmænd heller ikke selv.
Men Dansk Folkepartis leder har simpelthen fået spillet alle kort i hånden, siger man.
Ikke mindst efter Mette Frederiksen har undsagt Radikale Venstre.
Det mest interessante er dog, at man også kan vende den om og sige, at Kristian Thulesen Dahl hele tiden har haft alle kort på hånden. Han kan dermed kun tabe dem.
’Det er svært i denne her valgperiode at forestille sig, at vi kan sidde i en mere gunstig position, end vi gør lige nu. Hvis du nu tænkte tanken, at man skiftede LA ud med os i regeringen, ville vi i DF så få mere indflydelse eller mindre indflydelse? Vi ville faktisk få mindre indflydelse, end vi har i dag’, sagde Kristian Thulesen Dahl, da jeg interviewede ham sidste sommer.
Dansk Folkeparti har hang til at gå bag vælgerskaren. Pludselig at skulle lede er en selvmodsigelse.
Men Thulesen Dahl og kompagni er der imidlertid nu. Mere end nogensinde. Det er dem, der har rollen som ’tungen på vægtskålen’, der i 100 år tilhørte Radikale Venstre.
Det nye efter meldingerne på grundlovsdag er, at det nu er officielt. Dansk Folkeparti er i dag det stuereneste, der findes i dansk politik.
De radikale er til gengæld blevet båret ud efter et slag over snuden, så de kan lære ikke forrette deres politiske nødtørft derinde, hvor man er enige om, at ingen letter ben op ad DF mere.
Kristian Thulesen Dahl er en gigantisk succes som leder af Dansk Folkeparti.
’Prins Kristian’, som Pia Kjærsgaard kaldte ham ved sin overdragelse af formandshvervet, kan roligt kalde sig konge af midten nu om dage.
Politik er dog at gennemføre sine idéer om samfundet. Modsat at svæve oven over det hele båret oppe af gasarterne fra pruttende protester. Og det er her, man bør lægge mærke til, hvor mange forbehold Kristian Thulesen Dahl anvender. Både om sit angivelig hengivne forhold til Mette Frederiksen og sin dedikation til at gå i regering med Venstre.
Foreløbig er det alt sammen gas.
Kristian Thulesen Dahl er om nogen dansk politiks lurepasser. Som det fremgår af både hans ord samt hans hidtidige virke, hviler hans succes på en enkel sandhed i politik. Man kan gribe magten, men magten griber også en.
Og er man Dansk Folkeparti, er risikoen høj for selv at blive gidsel og ikke gidseltager.
Det har noget at gøre med, om man kan tåle at stå til ansvar og spille med åbne kort og den slags.
