Annonce:
Annonce:

Mærsk bag facaden

Ansatte er i oprør på Mærsk-terminalen i Monrovia. Foto: Anthon Unger
Ansatte er i oprør på Mærsk-terminalen i Monrovia. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

REDERIGIGANTEN A.P. Møller-Mærsk er et ærkedansk ikon - et imperium, hvis blå stjerne udstråler kvalitet og stabilitet. Kendt og respekteret over hele verden.

Et globalt selskab med stærke bånd til kongehus og statsmagt.

SÅDAN LYDER den fortælling, ledelsen i hovedkvarteret på Esplanaden i København gerne spreder.

Men bag den polerede facade hersker en benhård forretningsstruktur, som vi sjældent hører noget om.

FOR NYLIG BLEV der afsløret voldtægter, grænseoverskridende og chikanerende adfærd på flere af rederiets skibe.

I dag og de kommende dage følger vi op med beretninger om mareridtsagtige forhold på en stor udenlandsk Mærsk-ejet arbejdsplads.

Annonce:

EKSTRA BLADETS Peter Jeppesen og Anthon Unger har sammen med det undersøgende medie Danwatch været i Liberias hovedstad Monrovia og talt med 14 nuværende og tidligere ansatte på APM Terminals - et af koncernens datterselskaber. Selvom de pågældende frygter repressalier fra Mærsk, står de frem med navn og billede, for nu skal sandheden frem om rederiet. Koste, hvad det koste vil.

EN TIDLIGERE finansdirektør fortæller, hvordan ansatte systematisk snydes for løn.

En operatør kan berette om alvorlige gener fra cementstøvet. En tidligere medarbejder i sundheds- og sikkerhedsafdelingen advarede ledelsen om sundhedsfare, men blev fyret.

En fhv. tillidsmand blev chikaneret så kraftigt, at han blev tvunget til at sige op. En elektriker fortæller, hvordan de bliver nødt til at arbejde uden ordentligt sikkerhedsudstyr, når cementskibene ankommer til hovedstaden i Liberia.

VI VILLE GERNE have konfronteret Mærsk-ledelsen med disse anklager, men må nøjes med en erklæring fra pressechefen. Hun erkender, at der har været ’uoverensstemmelser’ i havnen i Monrovia, men forsikrer, at der bliver arbejdet med problemerne.

MÆRSKS forretningsmodel bygger på ’rettidig omhu’, men den omhu omfatter øjensynligt ikke virksomhedens medarbejdere i Liberia.

Annonce:

Sidste år høstede rederigiganten danmarkshistoriens største overskud: 117,5 milliarder kr. - man har altså kunnet putte en milliard kr. i lommen hver tredje dag!

MEN I DATTERSELSKABET langt fra Esplanaden har de ansatte intet mærket til de gode tider.

Her udløser en arbejdsuge på op til 60 timer, badet i cementstøv, en månedsløn på 4000-7000 kr.

Det ligner slaveri.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
265 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: