Makrel med tomat

Privatfoto
Privatfoto

Politikerne vil så gerne vise os, at de er ligesom alle os andre. Inger Støjberg og Stephanie Lose forsøger at overgå hinanden i, hvem der har spist flest ostemadder og drukket mest kaffe med det jyske bagland.

Men Mette Frederiksen er dronningen over dem alle i folkelighed. Hun bager boller og pudser vinduer hver søndag. På Instagram. For i virkeligheden har hun forhåbentlig ikke tid. Hun er jo trods alt statsminister midt i den alvorligste krise siden Anden Verdenskrig og med en befolkning, der næsten ikke kan klare mere nedlukning.

Derfr vil Mette også gerne høre, hvad der bekymrer os, så i torsdags kunne vi via Facebook stille spørgsmål til statsministeren. Der kom mere end 3000 spørgsmål, men desværre havde Mette Frederiksen kun tid til at svare på fem. Hun ofrede sin frokostpause på det, og landet skal jo også ledes midt i pandemien. Det mærkelige er bare, at et af de ganske få spørgsmål, Mette nåede at svare på, var, hvorfor hun spiser makrel med agurk.

Men det er der ikke noget mærkeligt i. For Mette Frederiksen og hendes rådgivere vil altid vælge et makrel-spørgsmål frem for et, der faktisk betyder noget. For Mette Frederiksens folkelighed er spekulation.

Vi skal tro, at vi har en åben og imødekommende statsminister, der gør helt almindelige ting som os. Og vi hopper på den. Mette Frederiksen får hundredtusindvis af likes på smilende at pudse vinduer. Eller lade som <JU>om. For jeg håber da ikke, det er det, hun <JU>bruger sin tid på.

Der er intet almindeligt i statsministerjobbet, og med Mette Frederiksen bag skrivebordet er jobbet blevet endnu mere ualmindeligt.

Aldrig har så meget magt været samlet et sted. Hun har lukket Danmark ned i måneder, tvunget børn og voksne hjem, prioriteret covid-19 foran alt andet i sundhedsvæsenet med fatale langsigtede både psykiske og fysiske følger og krævet, at de fleste butikker holder lukket, hvilket vil betyde, at tusinder ikke åbner igen. For slet ikke at tale om en helt branche, minkene, der ulovligt blev lukket ned, og som nu bliver kompenseret med en halv Storebæltsbro.

Andre muligheder er brugt på andre kompensationer. Men pengene er ikke fiktive. Regningen skal betales, både den helbredsmæssige og den økonomiske, af dig og mig og de kommende generationer.

Måske skulle vi skrue ned for de mange ’likes’ og tænke os lidt om, for mon ikke de fleste trods alt hellere vil have en statsminister, der passer landet, frem for at bruge tid på at pudse vinduer.

64 kommentarer
Vis kommentarer