Man slår en hund

Kulturminister Mette Bock (LA) er kommet med det mest opsigtsvækkende udspil til et fremtidigt Mediedanmark i mands minde.
Foto. Jens Dresling
Kulturminister Mette Bock (LA) er kommet med det mest opsigtsvækkende udspil til et fremtidigt Mediedanmark i mands minde. Foto. Jens Dresling
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

KULTURMINISTER Mette Bock (LA) blev aldrig nogen succes i den danske medieverden. Hverken på JydskeVestkysten eller i Danmarks Radio.

Til gengæld er hun nu kommet med det mest opsigtsvækkende udspil til et fremtidigt Mediedanmark i mands minde. Regeringens nye mediepolitik ligner et længe planlagt værdipolitisk angreb.

Det er først og fremmest et angreb på Danmarks Radio, hvis hidtil uindtagelige borg kan løbes over ende, fordi den svækket af egen arrogance står rømmet af gamle forbundsfæller og forsvarere.

EN NEDSKÆRING af DR skyldes hverken popularitetssyge, hestetransport eller absurd høje aftrædelser til chefer, der selv har sagt op. Det gør blot besparelsen bekvem at gennemføre.

Nedskæringen er derimod noget så gammeldags som ideologisk.

DR ER DET eneste sted, landets nuværende borgerlige regering er i stand til at føre markant borgerlig politik: mindre stat, mere liberalisme.

I tilgift kan alle borgerlige værdikrigere, der hidtil har rendt rundt med gummisværd i dansk politiks værdi-rollespil trække syngende blankt over for, hvad man i årevis har opfattet som en modstander.

Udspillet melder tillige om en voldsom nedskæring på Radio24Syv.

LUR MIG, om ikke man her slår en hund over snuden, fordi den har det med at gø for højlydt ad en. Er det tilfældigt, at stationen, der har genopvakt kritisk radio og ikke mindst den politiske satires bid med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Den Korte Radioavis står til at skulle spare 33 procent?

Endelig er der den nye, stærkt øgede public service pulje.

Her synes de borgerlige politikeres nyerhvervede glæde ved at bøje armslængdeprincippet for at fremføre en politisk fuckfinger og afholde lydighedseksamen at have lige lovlig god plads.

ALDRIG HAR SÅ mange borgerlige politikere ment så meget om, hvad medier skal bringe som i det seneste år.

Mange af nedskæringerne i medieudspillet er imidlertid helt på sin plads.

Særligt nedskæringen i Danmarks Radio.

Det er regeringens og Dansk Folkepartis motiver, der kan anfægtes.

Kulturministeren siger, hun vil sikre en bedre balancen mellem den ældre og yngre generations medieforbrug. Mellem statsejede og private medier. Mellem gamle og nye medier. Og mellem landsdækkende og regionale/lokale medier.

HVAD METTE BOCK ikke siger, er, at går en smule uafhængighed fløjten her
– spildes der lidt kritisk mediemasse – så ser hun og den borgerlige regering det ikke som et tab. Så ser de det som en sejr, hvilket er det egentlig bekymrende.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind