Manden uden format

MOGENS LYKKETOFT har aldrig rigtig været en god kammerat andre steder end i den socialdemokratiske parti-jargon.

Det er derfor ikke forbløffende, at han synes, Helle Thorning-Schmidt var ’fejlcastet’ som leder af Socialdemokratiet. Det overraskende er, at han har behov for at sige det.

’Hun var efter min mening fejlcastet til opgaven. Holdningerne og målene forblev i hendes ti år som partiformand og undervejs regeringschef aldeles uklare,’ skriver Lykketoft i sine erindringer, der udkommer 2. oktober.

NOGEN ER NØDT til at gøre den socialdemokratiske nestor opmærksom på, at det ville være klogt at se sig selv i spejlet, inden han annoncerer, hvem der har været egnet som leder af hans parti.

Da Mogens Lykketoft i 2002 deklarerede sig selv som kommende statsminister, rystede landet på hovedet. Socialdemokratiet var 11 år bagud. Manden, der i 1992 dolkede Svend Auken i ryggen for at erstatte ham med Poul Nyrup Rasmussen, var åbenlyst ikke fremtiden. Han var fortiden.

DE KUNNE barbere hans Trotskij-skæg herfra, og til Stauning rørte på sig. Lykketoft ville ikke blive statsminister. Han var oppe mod sit ry som kongemorder, mod afbildningen af ham som en konspirator, der ofrer alt og alle inklusive sine nærmeste for magtens skyld. Og så var han oppe mod den arrogance, der udstråler fra folk, som hævder at kigge verden ud, men åbenlyst ikke magter at se sig selv.

JEG VAR SELV til stede i lokalet, den aften han holdt sin nederlagstale.

’Det her er et lavpunkt,’ sagde Lykketoft. Han stod dér i Copenhagen Jazzhouse og havde barberet sig selv og socialdemokraterne ned til noget nær ukendelighed og holdt ironisk nok den bedste tale, han endnu havde holdt.

’Kennedy sagde engang, at sejren har mange fædre, men nederlaget er forældreløst. Sådan er det ikke her. Det er mig, der har haft lederskabet,’ sagde han.

DE VELVALGTE ord må siden være gået i glemmebogen for ham. Det var under alle omstændigheder ikke et øjeblik, der dukkede op, da Lykketoft skulle vurdere Helle Thorning-Schmidts ’egnethed’. For hvad med ham selv? Thorning-Schmidt vandt i det mindste regeringsmagten.

Måske burde Mogens Lykketoft – inden han erklærede, at Helle Thorning-Schmidt var fejlcastet og manglede formatet – have spurgt sig selv, om det ret beset er hende, han taler om, når han har så stort behov for at rekapitulere fejl og mangler i sit partis historie.

ELLER MÅSKE er det – apropos fejl og mangler – den forhenværende Henrik Sass Larsen, der siger det mest præcist om Lykketoft i denne fredags Weekendavisen:

’Åh, gå dog hjem og pas dine børnebørn, Mogens, jeg er så træt af det.’

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere