Annonce:
Annonce:

Mange har æren

Venstre-manden Lars Krarup forlader politik med en salut mod tidligere formand Lars Løkke Rasmussen. Det er lige lovlig sent. Foto: Jens Dresling
Venstre-manden Lars Krarup forlader politik med en salut mod tidligere formand Lars Løkke Rasmussen. Det er lige lovlig sent. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Endnu en toppolitiker i Venstre er nået frem til, at Lars Løkke Rasmussen har ødelagt Venstre, kan vi læse i Berlingske.

Løkke har tilmed opført sig så uværdigt i sin afgang fra partiet, at han ikke kan få arbejde i det private erhvervsliv, hævder Lars Krarup, bykonge i Herning og medlem af Venstre-toppen i mange år, i en ny bog. Derfor må den forhenværende statsminister, som vi alle også kan se – desværre for Venstre – også blive i politik.

Annonce:

Det er ikke mere end et par uger siden, at Claus Hjort Frederiksen af alle mennesker nåede frem til samme dom: Lars Løkke har kastet partiet ud i den nuværende historiske krise. Hvilket i tilfældet Hjort Frederiksen – som vi skrev – svarer til, at Napoleons kone et par år efter Slaget ved Waterloo sander, at det var forkert støtte sin mand så entusiastisk, når enhver kunne se, at projektet kørte af sporet.

På Ekstra Bladet kan vi kun sige: ’Hvad sagde vi?’ De tilbageblevne og hændervridende Venstre-folks dom er, hvad der længe har stået på lederplads i Ekstra Bladet. I tilfældet Løkke og Venstre var der aldrig tale om et parti med en formand, men om en formand med et parti. Løkke nåede at have alle synspunkter i stort set alle sager – hvad enten det var standpunkter eller holdninger. Så længe de gavnede ham selv.

Lars Krarup udtaler ganske vist i Berlingske: ’Vi er mange, der har æren for Venstres krise. For vi lod bare stå til.’ Men Krarup er tydeligvis mere end villig til at udpege Løkke som hovedsynderen.

Men sandheden er, at katastrofen i Venstre lige så meget er Lars Krarup og Claus Hjort og andre Venstre-folks skyld. De ikke alene ’lod stå til’.

Annonce:

Næh, når partimedlemmer under Lars Løkke Rasmussens regime forsøgte at påpege formandens anløbne forhold til bestemte bilag eller sågar det problematiske i summen af alle bilag, blev der uddelt straf. Og Claus Hjort og kompagni drog ud som buksevands-bødler. Nogle husker måske, at førstnævnte på ordre fra Løkke holdt næstformand Kristian Jensen nede i håndvasken.

Folk som Krarup, Hjort og Søren Pinds mangeårige og ivrige defensorat af Lars Løkke var lige så destruktivt, som manden selv var det. Det er trættende at lytte til disse, mens de skrubber hænder over håndvasken.

Som vi skrev her på lederplads til V-medlemmerne før mødet i Brejning, hvor Løkke langt om længe blev afsat: ’Hvis ikke I har lært det nu og tager konsekvensen, er det hverken Løkke eller Jensen, der om føje år tilskrives æren for at have ødelagt Venstre. Det er jer.’

I dag må Lars Løkke Rasmussen og hans nikkedukker dele æren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: