Mayday

Så gik Theresa May grædende sin vej. Og opstod der en medfølelse i britiske medier og endda blandt brexit-tilhængere ved at overvære hendes nedbrudte farvel, er det hykleri.

May har været den mest udskældte og pryglede premierminister i nyere historie. Endda i en grad, så man kunne forledes til at tro, at med hendes afgang vil de britiske øer gå mod en lysere fremtid.

Det er ikke tilfældet. Theresa May var således premierminister i tre år med den absolutte topprioritet at bringe nationen hel og sikker ud af Den Europæiske Union, fordi alternativet ville være værre.

Brexit lå foran det konservative partis fødder som det, der på jævnt dansk hedder en stor lort.

Nogen skulle imidlertid samle lorten op. Theresa May tog det på sig. Derefter gav stort set alle i Storbritannien sig kort efter til at tale om, at hun lugtede.

Man kan spørge, hvorfor i alverden hun har ladet sig rive midt over mellem hån, spot og latterliggørelse derhjemme og ydmygelserne i Bruxelles i et forsøg på at få brexit på plads. Man kan også vælge at være mere venligt stemt.

Man kan antage, at Theresa May – modsat mange i sit parti – var i besiddelse af pligtfølelse og anstændighed. At hun taler sandt, når hendes afskedsord er, at politikere – selv mod egen overbevisning – må respektere folkets ønsker, og at det har været hende en ’ære at tjene det land, hun elsker’.

Historien om Mays fortvivlede og forgæves kamp er således en af de særeste længe i politik. Den ydmygede og grædende politiker, der forlader Downing Street 10, tager ikke problemerne med sig. Tværtimod. Hendes parti står stadig splittet, landet fortsat sønderrevet. Det nederlag, der tegner hendes nedbøjede figur mod udgangen, efterlades som en narrehat på knagerækken inde i vindfanget til premierminister-boligen. Og Mays afløser – formentlig den brexit-begejstrede Boris Johnson – vil iført denne blive tvunget til at gå den selvsamme tunge nederlags-gang mellem Bruxelles og det britiske parlament.

Theresa May har efter tre vanvittige år tabt premierministerposten. Men nederlaget er i virkeligheden hele Storbritanniens. Det eneste gode, der er kommet ud af brexit, er, at folk i andre EU-lande kan se, at Storbritannien og Theresa Mays vej ikke fører til lykken.

152 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere