Men ingen skal fyres eller straffes

FORLEDEN STOD statsministeren i Folketinget og undrede sig over, at der er hele 1900 ansatte i Rigspolitiet. For hvad laver så mange i administrationen af politiet?

Det har vi fået et svar på nu: 

De lyver. Blandt andet.

JEG TALER OM den såkaldte telesag. Teleoplysninger i omkring 10.000 straffesager fra perioden 2012-2019 kan være fejlbehæftede. I tusindvis af retssager er oplysninger anvendt til eksempelvis at placere mistænkte på gerningssteder og dermed føre dem til doms. Uskyldige kan altså være kendt skyldige.

EN REDEGØRELSE godtgør, at man i Rigspolitiets Telecenter direkte bad sine medarbejdere lyve for Justitsministeriet for at dække over blamagen. I det hele taget er redegørelsen en opremsning af de ansvarlige myndigheders mange løgne og svigt. Rigspolitiet har ikke levet op til sit ansvar. Rigspolitiets kvalitetskontrol har ikke været tilstrækkelig. Rigspolitiet har ikke undersøgt tidligt opdagede fejl.

DET ER SÅ HER, det bliver rigtig interessant. For hvad sker der sædvanligvis i den danske retsstat, når folk overtræder loven? Eksempelvis når modtagere af sociale ydelser fanges i at lyve for myndighederne? Eller en selvstændig erhvervsdrivende forsøger at forholde myndigheder uregelmæssigheder om sin virksomhed?

Rigtigt, de straffes.

Og hvad sker der med lederne i Rigspolitiet, der har løjet for domstolene og forsætligt brudt loven? Eller med de folk i ministeriet, der rent faktisk fik besked, men var tavse i tre måneder?

De straffes ikke.

SOM JUSTITSMINISTER Nick Hækkerup sagde i går på pressemødet om skandalen, vil han end ikke ’fyre nogen’: ’Der er behov for en kultur, hvor fejl kan bringes frem i det åbne.’

Den kan kontanthjælpsmodtageren forsøge sig med, næste gang man efter en dyneløfte-rapport skal bøde for at have delt seng med et andet menneske i et sambo-lignende forhold på mere end en weekend.

NOGEN BØR selvfølgelig forklare landets nye justitsminister, at der er forskel på fejl og forsætlige lovbrud. Og måske tillige forklare statsminister Mette Frederiksen, at hendes løfte om et opgør med forvaltningsvældet allerede ligner en retræte i løb, mens man forsøger at holde bukserne oppe.

Det siges, at man skal kende en retsstat på, at den hellere lader ti skyldige gå fri frem for at sætte en uskyldig i fængsel.

DER ER BEGRUNDET frygt for, at det sidste har fundet sted i Danmark i flere tilfælde på grund af telesagen. Det var derfor, jeg i en tidligere leder om denne sag skrev:

’Der bør således være udbredt politisk bekymring om at sikre, at der ikke sker det samme i telesagen som i andre store it-skandale-sager i det offentlige: At ingen på øverste niveau for alvor gøres ansvarlige.

Vi afventer spændt udredningen og konsekvensen.’

UDREDNINGEN SIGER, at det er værre end frygtet. Til gengæld holdes ingen ansvarlige.

En af samfundets bærende byggesten er bragt i skred. Det samme er den måske vigtigste danske samfundskapital – tilliden til autoriteterne – som statsministeren forleden dårligt kunne holde op med at tale om i sin åbningstale.

VI KAN IKKE  sætte vores lid til Rigspolitiet eller Justitsministeriet. Men de skal såmænd bare fortsætte det gode arbejde, siger den socialdemokratiske regering. 

Det er den ’kultur, der er behov for’.

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere