Messerschmidts problemer først lige begyndt

Morten Messerschmidt kan med velbegrundet bæven se frem mod en periode frem mod næste folketingsvalg, der meget vel kan ende med en regulær sprængning af partiet. Foto: Anton Unger
Morten Messerschmidt kan med velbegrundet bæven se frem mod en periode frem mod næste folketingsvalg, der meget vel kan ende med en regulær sprængning af partiet. Foto: Anton Unger
Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

Én udlægning af søndagens formandsvalg i Dansk Folkeparti lyder, at nu er luften renset, en streg er trukket, og partiet er på vej tilbage til fordums magt og indflydelse.

Det er en meget, meget venlig udlægning.

Den er i øvrigt også hamrende naiv.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti. Absolut intet. Tværtimod kan Morten Messerschmidt med velbegrundet bæven se frem mod en periode frem mod næste folketingsvalg, der meget vel kan ende med en regulær sprængning af partiet.

Glem den tid, da en DF-leder med autoritet kunne kræve disciplin – og dekretere topstyring. Forudsætningen for den slags fast ledelse er positive vibrationer generelt, for ikke at tale om popularitet hos vælgerne. Dansk Folkeparti er end ikke i nærheden.

Messerschmidt kan selvfølgelig godt forsøge sig med at insistere på loyalitet. Men i hjørnerne vil de slå sig selv på lårene af grin. Man kan næsten høre det for sig: Hvordan kan en mand med det ene ben på vej ind i en strafferetssag overhovedet kræve noget som helst?

Hvordan man end vender og drejer det: DF har med åbne øjne en formand, der står over for en retssag, der kan føre til, at han bliver sat i fængsel. Tænk engang, at en nyvalgt formand skal bruge en stor del af sin første dag på at besvare spørgsmål om, hvorvidt han må forlade posten, hvis han bliver dømt. Det defensive svar i går lød, at det afgør partiets hovedbestyrelse. Ikke ligefrem det stærkeste udgangspunkt for den ny partileder.

Partiets aktuelle problemer er ikke Messerschmidts ansvar alene. De må i høj grad tilskrives tidligere ledere, der ikke kendte deres besøgelsestid:

En Kristian Thulesen Dahl, der ikke greb chancen, da han kunne komme i regering med Løkke, men taktisk fatalt foretrak friheden udenfor. Og som i øvrigt alt for sent indså, at Socialdemokratiet snedigt havde givet ham et dødskys og ved samme lejlighed stjålet partiets udlændingepolitik.

Videre befordrende for partiets succes har det heller ikke været for DF’s succes, at ’partimoder’ Pia Kjærsgaard fra sidelinjen i meget høj grad har intrigeret mod den Kristian Thulesen Dahl, som hun i sin tid selv udpegede som sin afløser.

Men det er alt sammen historie. Nu er det Messerschmidt, som er den. På mange måder er det et kæmpeparadoks: en flamboyant verdensmand, et oratorisk naturtalent – og dermed i hele sin udstråling selve antitesen til de jævne danskere, han ser som sit vælgerpotentiale.

Stilmæssigt er der lysår fra Messerschmidt til de DF-delegerede, der i går gjorde ham til partiets formand. Det kan selvfølgelig være en styrke. Men i høj grad også det modsatte.

Lige så velbegavet og skarp han er, i lige så høj grad er han en mand med utallige fjender i partiet, der ikke har det fjerneste ønske om, at det skal gå ham godt.

Nok fik Messerschmidt ved det ekstraordinære landsmøde allerede i første runde så mange stemmer, at han var kåret, uden at der skulle yderligere afstemninger til.

Men tag ikke fejl; selvom mere end halvdelen af de DF-delegerede således foretrak ham frem for de to andre kandidater, er situationen den ildevarslende for ham, at han er omgivet af kræfter, der kun har ét ønske: At han skal blive en fiasko.

Det er især i samarbejdet med partiets folketingsgruppe, at det hele kan blive endog meget giftigt. Her sidder i disse timer mange tunge folk og tæller på knapper: Skal de være loyale – eller lade Messerschmidt løbe panden mod en mur?

Sikkert er det, at han ikke kan bruge opbakningen fra baglandet til så meget, når han i hverdagen skal have samarbejdet med folketingsgruppen til at fungere. Allerede i den kommende uge skal gruppen mødes og konstituere sig – og her kan Messerschmidt løbe ind i sin første forsmædelige nederlag.

Flere fra gruppen har allerede meldt pænt åbent ud. Der er således næppe meget tvivl om, at eksempelvis Liselotte Blixt og Marie Krarup ved først givne lejlighed er væk.

Nok så interessant er det, hvad folk som Søren Espersen, Peter Skaarup – og ikke mindst Kristian Thulesen Dahl - gør.

I første omgang nok ikke så meget. Men på bare lidt længere sigt kan vi meget vel blive vidner til en sand flugt fra DF – måske i retning af det parti, som Inger Støjberg mere og mere tydeligt koketterer med at ville stifte.

Så kan Messerschmidt kalde sig nok så meget formand. Men hvad er der egentlig ved det, når der ikke længere er noget at være formand for?

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+