Mette F’s store selvopgør

FOR NYLIG brugte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil 259.993,75 kroner på at ringe til en ven. Hvilket jeg vender tilbage til.

EN SÆRLIG POINTE er imidlertid ofte fremført på denne plads. Da det er den absolut vigtigste, når vi taler om den nye regering.

KAN MAN FORLADE SIG på socialdemokraterne, når det gælder at løse Danmarks egentlige problem: tyveriet af den offentlige sektor?

DANMARK HAR verdens største offentlige sektor pr. indbygger. Men ikke kun til gavn for borgerne. De seneste års udbygning er hovedsageligt spenderet på at øge bureaukratiet. På konsulenter og akademikere i en forvaltning, der synes at opfinde flere opgaver, end den løser.

DERMED STJÆLES velfærdsstaten fra dem, der har brug for den.

OG DERFOR ER LØFTET om at spare på konsulenter en god test på, om Mette Frederiksen og hendes ministre magter deres opgave. Det ser foreløbigt ikke sådan ud.

DE 259.993,75 KRONER nævnt i indledningen var regningen for konsulenter samt jobopslag for at finde en ny pressechef til Undervisningsministeriet. Det endte med Thomas Bro Sæhl, der har været spindoktor for en af Theils kollegaer, social- og indenrigsminister Astrid Krag. Hvorfor man må formode, at socialdemokraterne havde nummeret og ikke behøvede at betale over en kvart million for det.

Jeg hører her Mette Frederiksens forargede stemme fra valgkampen: 

’Sidste år brugte vi i Danmark omkring 11 milliarder, hold nu fast, 11 milliarder på konsulentydelser i den offentlige sektor. 11 milliarder.’

Mette Frederiksen satte her spørgsmålstegn ved, om det overhovedet gavnede danskeres hverdag. Og hun lovede at spare tre milliarder på konsulenter.

SOM SKREVET i Ekstra Bladet forleden ligner den slags besparelser ikke en socialdemokratisk kompetence.

Socialdemokratiet har mere end svært ved at begrænse eget forbrug af konsulenter. I 2018 brugte partiet 32 procent mere på konsulenter end i 2017. Og S er og har altid været suverænt førende blandt Folketingets partier, når det gælder anvendelse af konsulenter.

SOCIALDEMOKRATIET har dermed i sin partiorganisation samme mekanisme indbygget, som partiets egen formand er så forurettet over at finde i den offentlige sektor.

Så vi kan kalde hendes spareplaner på området for et selvopgør. Hvis de altså bliver til noget.

DET LOVER som sagt ikke godt. Hvis det er rundsendt til ministrene, må vi konstatere, at undervisningsministeren og hendes ministerium i hvert fald ikke har fået memoet. 

243 kommentarer
Vis kommentarer