Mette manipulerer

Det er faktisk sin sag at finde hoved og hale i, hvad statsministeren konkret mener med noget som helst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er faktisk sin sag at finde hoved og hale i, hvad statsministeren konkret mener med noget som helst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen er en manipulator. Hun skal forklare danskerne, hvorfor hendes udenrigsminister, Jeppe Kofod, insisterede på at holde ferie, mens nettet strammedes om danskerne i Afghanistan.

Hun skal også forklare, hvorfor hendes forsvarsminister, Trine Bramsen, befandt sig i campingvognen Røde Grethe på Ærø i de timer, hvor Afghanistan endegyldigt faldt i hænderne på Taliban.

Og hvorfor statsministeren selv havde en ’skøn aften’ til en koncert i Odense halvandet døgn forinden. Og Mette Frederiksen har også en forklaring: Det er mediernes skyld.

På weekendens flagdag for de danske veteraner understregede hun i sin tale, at diskussionen om den danske krigsindsats skal foregå ’på en mere respektfuld måde’ i medierne.

Og når det gælder den heroiske indsats med at få evakueret danskere ud af Afghanistan, så skal der være ’arbejdsro og fuldstændig opbakning’, tilføjede statsministeren.

Nu er det faktisk sin sag at finde hoved og hale i, hvad statsministeren konkret mener med noget som helst, når hun holder en af sine utallige almoderlige taler. Men signalet er i det mindste klart: Medierne skal føje sig. Havde det ikke været for dem, så var evakueringen gået bedre. Medierne forstyrrer regeringens gode arbejde.

Hvilket arbejde, må vi til gengæld spørge tilbage herfra. Må vi minde statsministeren om, at nogle af de største kritikere af regeringens indsats i Afghanistan i de afgørende dage og timer er kommet fra netop veteraner og tidligere militære topfolk? Netop fordi regeringen tydeligvis ikke var klar.

Er det dem, der skal stikke piben ind fremover, statsminister? Og skal pressen lade være med at spørge til, hvorfor centrale ministre fjoller rundt med partifæller på sociale medier i en historisk alvorsstund?

Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke på Ekstra Bladet.

Det billigste trick i bogen er at skyde på pressen, når nettet strammes. Det er statsministeren hverken den første eller sidste politiker, der gør. Der er et publikum til det, og det udnytter Mette Frederiksen – der ellers bryster sig af at ville erkende sine fejl – til det yderste. Men ansvarligt er det ikke. Og det er slet ikke respektfuldt over for de udsendte.

Den siddende statsminister er også pressens minister – på papiret. Titlen er en ironi, når det gælder Mette Frederiksen. Hun viser sig parat til igen og igen at give pressen skylden, når vi påpeger hendes eller regeringens fejl.