Mettes knokleri

Der var flere spørgsmål end svar, da statsminister Mette Frederiksen i går fremlagde sin sagnomspundne plan for tidlig pension til nedslidte. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der var flere spørgsmål end svar, da statsminister Mette Frederiksen i går fremlagde sin sagnomspundne plan for tidlig pension til nedslidte. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lad os være ærlige og konstatere, at der var lige så mange spørgsmål som svar.

Mette Frederiksen stod i går – på en rigtig arbejdsplads, hvor arbejdere går på arbejde, Danish Crown-slagteriet i Horsens – og præsenterede sin sagnomspundne plan for tidlig pension til nedslidte. End ikke den famøse Arne var formentlig efterfølgende i stand til at udrede, om det så også er hans tur.

Det skyldes, at statsministerens ordning for nedslidte ikke er en ordning for nedslidte. Men Arne skal vist også på efterløn, ’så det’, som man siger.

På overfladen er det enkelt. Når man fylder 61 år, kan man få ret til pension tre år tidligere end normalt, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år. Samt henholdsvis et eller to år tidligere, hvis man har arbejdet i 42 eller 43 år.

Men så er der naturligvis modregning ved en vis størrelse pension. Og der er forholdet til efterløn, seniorpension, delpension med mere. Og hvorfor lige den alder og det antal år? Og hvor mange nedslidte vil i øvrigt fortsat være henvist til førtidspension?

Mette Frederiksen har hele tiden talt om dem, der ’knokler på arbejdsmarkedet’. Tydeligvis med det formål at forlene sin politik med en håndsrækning til møjsommeligt og hårdt arbejdende borgere, der sætter helbredet på spil for velfærdssamfundet.

Men ordningen har intet med helbred at gøre. Det er en ordning for ’personer med lang anciennitet og lav pensionsformue’, som tidligere overvismand Michael Svarer kommenterede i Berlingske. Ingen lægefaglig vurdering finder sted.

Man kan håbe, at enkelte nedslidte får glæde af ordningen. Men man må fremhæve, at Mette Frederiksens bud på at holde sit ’vigtigste løfte’ ikke er i overensstemmelse med forventningerne.

Og dertil kommer regningen. Den skal blandt andet betales af bankerne, synes Socialdemokratiet. Og næppe havde statsministeren talt færdig i Horsens, før Jyske Banks direktør lod vide, at det må kunderne jo så bøde for.

Når forslaget endevendes, er der følgelig en del spørgsmål. Eksempelvis: Når slagteriarbejderne på Danish Crown i Horsens står nedslidte i en tidlig alder – og det gør slagteriarbejdere ofte – har Mette Frederiksen så ikke på en tirsdag eftermiddag fået mere ud af dem, end de nogensinde får af hende?

294 kommentarer
Vis kommentarer