Anders Samuelsen introducerede for år tilbage begrebet ’stålsatte øjne’. Men da det kom til stykket, bøjede han af og røg ud af Folketinget.
Nu har vi så en statsminister, der giver ny energi til begrebet stålsat. Mette Frederiksen VIL have en aftale om førtidspension til Arne og andre nedslidte danskere. Hvis ikke det lykkes, får vi et valg. Jeg tror, at det er næsten lige så sikkert som amen i kirken efter at have drukket morgenkaffe med statsministeren mandag morgen.
Arne og andre nedslidte skal have ret til at gå på pension, når de har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Mette Frederiksen vil være en statsminister, der lever op til det, hun har lovet. Sikkert også belært af forgænger Helle Thornings forsmædelige tid som statsminister, hvor hun måtte løbe fra alt for at beholde posten og derfor står som løftebruds-dronningen.
Der er grund til at rose Mette Frederiksen for at stå fast. De nedslidte har brug for en værdig vej ud af arbejdsmarkedet, hvor de ikke bliver indkaldt til et utal af formålsløse samtaler på jobcentret, absurd arbejdsprøvning, mistro og bureaukrati. For måske endda til sidst alligevel at ende med et afslag om førtidspension.
Nu bliver det en ret. Slut med at stå med hatten i hånden. Den eneste, man skal spørge, er sig selv, hvis man lever op til kriterierne om alder og år på arbejdsmarkedet.
De borgerlige vil sige, at vi ikke har råd til at bruge tre milliarder kroner på Arne og de øvrige nedslidte. Men kan vi virkelig være bekendt at lade være? Måske skulle de borgerlige i stedet spørge sig selv, om de har råd til at sige nej. Hvis vi får et valg i stedet for en aftale, behøver man ikke være politolog for at forudse en borgerlig massakre.
Liberal Alliance vil blive udslettet. Og måske også Dansk Folkeparti. Og Venstre vil blive reduceret til det halve af Socialdemokratiet og sikre det borgerlige Danmark årtiers ørkenvandring.
Mette Frederiksen har alle meningsmålinger at stålsætte sin vilje i.
