Mettes våde klud

Sundhedsvæsnet er presset helt i bund, men sygeplejerskerne skal lige gøre en ekstra indsats, mener statsministeren. Igen. Foto: Anthon Unger
Sundhedsvæsnet er presset helt i bund, men sygeplejerskerne skal lige gøre en ekstra indsats, mener statsministeren. Igen. Foto: Anthon Unger
Følg Leder

Hørte I den? Den våde klud, statsminister Mette Frederiksen højlydt klaskede direkte i ansigtet på landets sygeplejersker, da hun mandag aften i bedste sendetid bad personalet i sundhedsvæsnet gøre ’en ekstra indsats’. Igen.

– Danmark har brug for jer, lød det. 

Statsministeren er iskold og ublu. Hendes appel faldt, blot timer efter at DR bragte en historie om, hvordan sygeplejerskerne på akutmodtagelsen i Holstebro på daglig basis bliver tvunget på overarbejde, for at vagtplanen skal gå op. 

Som sygeplejerske ved du alt for ofte ikke, hvornår du har fri. Om du kan nå hjem og hente børn, købe ind, lave mad og den slags almindeligheder, som mange af os andre tager for givet. 

Mette understregede i sin appel, at hun er klar over bekymringerne i sundhedsvæsnet, og at hun deler dem. Det er nemt at sige. 

Især når man kan vifte med en lønstruktur-komité og sige ’vi er i gang’. Ikke et ord om, at den komité måske først fremlægger sine resultater i slutningen af næste år, hvorefter politikerne skal i gang med deres sædvanlige uskønne dans om, hvilke af eksperternes anbefalinger der overhovedet kan bruges til noget (læs: hvor lidt man kan slippe afsted med). 

Ikke et ord om, at sundhedsvæsnet er ved at gå under. 

Man kan måske spørge, om sygeplejerskens timing er dårlig. Bør de ikke udvise samfundssind netop nu. Men problemerne i sundhedsvæsnet er ikke nye. Og sygeplejerskerne er ikke ene om at råbe op. Forleden skrev ni erfarne jordemødre fra Rigshospitalet en kronik i Politiken. De frygter et totalt kollaps på fødeområdet. Bægeret er flydt over adskillige gange i sundhedsvæsnet. Men ingen gør noget. 

Til gengæld har Danmark de seneste år brugt milliarder af kroner på at bygge nye, flotte supersygehuse rundt omkring i landet. Flere af byggerierne er forsinkede, og de har kostet langt flere penge, end der var budgetteret med. Havde vi dog så bare noget personalet at proppe i dem.

CORONA ER IGEN en samfundskritisk sygdom, og der er nærmest ingen grænser for, hvad regeringen kan og vil tage i brug af midler for at forhindre den i at løbe løbsk. Hvornår indser politikerne, at nedsmeltningen i sundhedsvæsnet er lige så samfundskritisk?

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.