Min uge i velfærdens hjerte

Et blåt øje og mange erfaringer rigere efter en uge i Velfærdsdanmarks hjerte. Privatfoto
Et blåt øje og mange erfaringer rigere efter en uge i Velfærdsdanmarks hjerte. Privatfoto

I DENNE UGE uge sprang Lars Løkke Rasmusen ud i store annoncer som ’Velfærds-Lars’. Vi så ham bl.a. posere foran en superskanner og rose den velfærd, han selv mener at have skabt. 
Helt tilfældigt har jeg haft muligheden for at teste velfærden indefra, da jeg mandag morgen fik et blackout og røg babu-babu på Herlev Hospital med mistanke om et hjerteanfald. Det handlede heldigvis om for lidt vand og for hurtig opstigning fra sengen.
Det er 20 år siden, jeg sidst har været på hospitalet. Første indtryk var, at maden er blevet meget bedre. Økologiske varer og lækkert lavet.

NÅR DET ER NOGET med hjertet, går den helt store velfærdsmuskel i gang. Jeg følte mig tryg, og behandlingen var systematisk og sammenhængende. En af lægerne jokede med, at det jo er farligt at blive indlagt på en hjerteafdeling, ’for her finder vi altid et eller andet’. Han fik ret.
Da jeg var klar til at blive sendt hjem, forsvandt sammenhængskraften. I en CT-skanning så de en mulig forsnævring af kranspulsåren. Det skulle udredes på Gentofte Hospital, hvor de har en endnu bedre skanner. Sikkert en af dem, Lars Løkke praler af.
Livrem og seler, som lægerne sagde. De understregede, at grundigheden ikke havde noget at gøre med, at de godt vidste, hvem jeg er og derfor frygtede at ende på forsiden af Ekstra Bladet. Næh, sådan er behandlingen for alle.

JEG PAKKEDE og var klar fra kl. 15. Skanningen var planlagt til kl. 19.30, der var god tid. Men Falck kom aldrig. Jeg missede skanningen og måtte blive endnu nat på Herlev. Tænk, hvad det har kostet. På Gentofte stod højt kvalificerede læger og sygeplejersker klar, og en dyr skanner stod ubrugt. Og hvad har et ekstra døgn på en hjerteafdeling ikke kostet?
Et sundhedssystem gik i stå på grund af en ekstern transportpartner. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der går galt for Falck, men kan blot konstatere, at jeg ikke var den eneste, der ventede i timevis. Alle patienter, jeg talte med, havde lignende oplevelser.
Mine børn så de samme patienter vente i Herlevs forhal, når de kom og besøgte mig, og når de gik igen flere timer senere. Måske handler det om, at besparelser i sundhedssystemet har gjort regionen så nærig, at de betaler Falck for lidt for transportopgaven. Men hvorfor booker man ikke transport og undersøgelse i et sammenhængende forløb? Det ville spare tid, penge og frustrationer.

PERSONALET på hospitalet var fantastisk. Sundhedsvæsenet er blevet bedre, ja.
Det er naturligvis ligegyldigt, at jeg skulle vente, jeg kunne læse en bog. Men tænk, at bekymrede mennesker med livstruende sygdomme, flere af dem oppe i årene, sidder i timevis i en forhal eller på en hospitalsgang og venter på noget så banalt som at blive kørt fra et hospital til et andet.
Jeg er hjemme igen. Gennemtjekket og nærmest som ny fra fabrikken. Hjertet slår fint, selvom lægerne fandt en bygningsfejl. Den var ikke årsag til mit blackout.
Kan jeg bruge den oplysning til noget? Måske ikke direkte, men i hvert fald indirekte til at blive styrket i troen på, at velfærden virker, når man har brug for den.

448 kommentarer
Vis kommentarer