Annonce:
Annonce:

Minkene spøger

De to partibosser var før valget ærkefjender. Men det var dengang. Foto: Finn Frandsen
De to partibosser var før valget ærkefjender. Men det var dengang. Foto: Finn Frandsen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

HVORDAN FINDER man en løsning på minkskandalen, hvor Mette Frederiksen ikke taber ansigt, og Jakob Ellemann ikke beskyldes for endnu et løftebrud?

Spørgsmålet runger i det politiske landskab, mens forhandlingerne om en SV-regering intensiveres bag lukkede døre.

ALLE HUSKER, at V-bossen både før og i valgkampen var ultimativ i sit krav om en uvildig advokatundersøgelse af statsministerens rolle i minksagen, efter at Granskningskommissionen havde stemplet hendes ageren som groft uforsvarlig.

I UDTALELSE efter udtalelse tordnede han mod Mette Frederiksen:

– Det er uanstændigt. Det er ikke et retssamfund værdigt. Jeg kan love jer, at vi kommer til at forfølge hver eneste lille spor af den her skandale, lød det.

Annonce:

Og Jakob Ellemann forstærkede angrebet efter afsløringen af, at der var blevet slettet sms’er i Statsministeriet: – Det, jeg siger nu, er ret vildt. Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister!

OGSÅ PÅ V-landsmødet i år, hvor Ellemann fik opbakning til at fortsætte forhandlingerne, var minksagen til debat. Således krævede en række borgmestre som betingelse for at acceptere en SV-regering, at deres formand står fast på kravet om en advokatundersøgelse.

MEN BORGMESTRENE har grund til bekymring, for piben har pludselig fået en anden lyd i Venstres ledelse. Her er Jakob Ellemann gået fra at sige, at der SKAL laves en advokatvurdering, til nu at mene, at der KAN laves en sådan vurdering.

Derfor spørges der: Hvor mange løfter er Ellemann parat til at bryde for at få adgang til en ministerbil? Hvor langt vil han gå uden totalt at miste sin troværdighed?

OGSÅ EN ANDEN betændt sag synes Jakob Ellemann indstillet på at feje ind under gulvtæppet.

Annonce:

For nylig blev et forslag fra Enhedslisten om at nedsætte et kommissorium til undersøgelse af FE-sagen stemt ned i Folketinget, selv om både Venstre og Socialdemokratiet (hårdt presset) havde sagt ja inden valgudskrivelsen. Men nu er deres enslydende holdning, at man skal vente med at tage stilling til efter regeringsdannelsen.

MEGET TYDER PÅ, at V-formanden og hans rådgivere i øjeblikket spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed. Især minkskandalen bliver det svært for Ellemann at sætte punktum for uden et oprør i baglandet, så prisen for at blive lukket ind i Frederiksens magtunivers kan blive meget høj.

HENDES HÅNDTERING af minksagen har for Venstre hidtil stået som et symbol på magtfuldkommenhed og arrogance. Men det var altså før valget.

Tilliden til det politiske system synes på vej mod flere bundrekorder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
646 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: