Magt virker. Men kun hvis man er en magthaver, der tydeligvis ikke skyr at anvende den.
Det bliver vi mindet om, når USA’s præsident, Donald Trump, mødes med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un.
I skrivende stund gennemføres topmødet i Singapore natten til i dag dansk tid. Med forbehold for begge lederes luner og dermed en aflysning.
Særligt to ting er værd at bemærke:
For det første, at mødet finder sted. Ingen amerikansk præsident har nogensinde mødtes med
en nordkoreansk leder før. Det andet er, at mødet ironisk nok finder sted, fordi begge har mulighed for at gå sejrrigt derfra.
Kim Jong-un kan hævde, at den nye, nordkoreanske trussel om at nå Amerika med missiler har trukket USA’s præsident til bordet, og at verden nu ønsker at være ven med Nordkorea samt handle med Nordkorea.
Donald Trump kan hævde, at hans ligefremme trusler mod Nordkorea og dets præsident om at møde ’fire and fury’ fra amerikansk side har trukket Kim Jong-un til bordet, og at Nordkorea nu ønsker at være ven med USA. Trump er præsidenten, der har fået verdens måske mest brutale regime på bedre tanker, kan han sige.
Donald Trump anvender hele tiden åbenlyst sin magt – modsat Barack Obama. Oftest til Europas forfærdelse. Eksempelvis når den amerikanske præsident pludselig aflyser en atomaftale med Iran. Fordi Iran er blevet for rig på de ophævede sanktioner og skal holdes nede, inden de vinder Mellemøsten. Eller når han indfører handelstold for simpelthen at tvinge Europa og Kina til nye og bedre handelsaftaler for USA.
Ifølge Europa har verden hele tiden alt at tabe ved, at den nuværende amerikanske præsident lægger sig ud med alt og alle. Ifølge Donald Trump har USA alt at vinde. Og i mødet med Kim Jong-un gælder det faktisk verden som sådan.
Det er ’Twitter-præsidenten’ mod ’Raketmanden’. Der er atomvåben på bordet og verdensorden i luften.
Den amerikanske præsidents møde med Kim Jong-un kan blive begyndelsen på en af Donald Trumps præsidentskabs helt store bedrifter. Forudsat at magtfølelsen ikke løber af med ham
– eller med Kim Jong-un.
