Mortens klynkeri

 

KRÆVEMENTALITET. Den radikale partiboss Morten Østergaard føler sig kaldet til at give danskerne en opsang her lige før jul. Vi skal indstille os på at kræve mindre af velfærdssamfundet, vi skal gøre op med noget for noget-tankegangen, lyder hans budskab i et interview i Politiken.

Økonomiministeren langer ikke bare ud efter ressourcestærke borgere, men også ledige, studerende og pensionister.

Østergaard forsikrer, at hans hensigt med opgøret er at skaffe ekstra hjælp til de svagest stillede – selv om de radikale blandt andet ved at skære i dagpenge og bistandshjælp har været med til at forringe de lediges vilkår.

Budskabet lyder besnærende, men holder ikke for en nærmere analyse. Danskerne lider under verdens højeste skattetryk. Det har politikerne, ofte med de radikale som indpisker, sørget for.

Når skatten sluger halvdelen af ens løn, er det da kun naturligt, at man står frem og kræver noget af velfærdssamfundet.

De fleste danskere accepterer en høj skat, vel at mærke hvis de får noget for pengene f.eks. i form af gode skoler og sygehuse. De vil ikke finde sig i lange ventelister og sengeliggende patienter på hospitalsgangene. Og de kræver social tryghed for sig selv og familien i nedgangstider.

Morten Østergaard mener, at mange ledige mangler viljen til at tage et arbejde i stedet for at modtage understøttelse. Han har tilsyneladende ikke læst en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at kun 82 ud af over 400.000 arbejdsmarkedsparate danskere sidste år sagde nej til et anvist job.

Enhedslistens Stine Brix taler om dobbeltmoral. Og hun har ret. Østergaard repræsenterer en politisk klasse, som finder det naturligt med ministerpension og eftervederlag, uden at der er noget modkrav om, at man skal stå til rådighed for noget som helst.

Det er ofte folk med deres på det tørre, som forlanger, at andre skal holde igen. Den radikale leder er en af slagsen. Hans klynkeri stempler ham selv.

0 kommentarer
Vis kommentarer