Annonce:
Annonce:

Når Danmark gungrer

’Man skal kunne regne med Danmark,’ lød det fra Mette Frederiksen i går. Det er et flot udsagn, ikke mindst når man betragter den tilstand, regeringen har efterladt den danske hær i de seneste par år. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
’Man skal kunne regne med Danmark,’ lød det fra Mette Frederiksen i går. Det er et flot udsagn, ikke mindst når man betragter den tilstand, regeringen har efterladt den danske hær i de seneste par år. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

HER TROEDE VI LIGE, at glædens dag oprandt i dag. Med ophævelse af alle restriktioner. Men russerne kommer.

Det var den korte version af pressemødet i Spejlsalen i går.

RUSSERE PÅ GRÆNSEN til Ukraine eller ej – det er alligevel overraskende nyt, at lige netop den socialdemokratiske regering nu udskifter covid-invasionen med truslen om en anden invasion. Og ikke mindst overraskende, at vi nu skal gøre alt for at opruste militært.

For som vi før har skrevet, er det danske forsvar i en tilstand, hvor vi lige så vel kunne indføre Mogens Glistrups sagnomspundne forsvarspolitik fra 70’erne: En telefonsvarer, der på russisk siger ’vi overgiver os!’.

Annonce:

FORSVARET MANGLER stort set alt. Kampvogne, håndvåben, ammunition, hjelme, feltflasker, missiler, køretøjer, mortérer – ja, det vil næppe komme bag på nogen, hvis der også mangler saltbøsser i officersmessen.

Og skal der sendes hjælp til Ukraine, frygter man en gentagelse af dengang, Forsvaret sendte ubrugelige, gamle 
respiratorer til Norditalien i kampen mod covid.

Men ’man skal kunne regne med Danmark,’ lød det fra Mette Frederiksen i går.

DET ER ET FLOT UDSAGN fra statsministeren. Ikke mindst når man betragter den tilstand, regeringen og forsvarsminister Trine Bramsen har efterladt den danske hær i de seneste par år. Ud over den fatale mangel på materiel mangler vi også en chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, da den nuværende blev varetægtsfængslet for angiveligt at videregive fortrolige oplysninger. Derudover har Forsvaret ikke ligefrem haft sine ypperste stunder det seneste år:

En kaotisk retræte fra Afghanistan. Piratbekæmpelse på tvivlsomt grundlag samt lykke og fromme og med lig i lasten ud for Vestafrika. Senest er vi tilmed blevet slået hjem fra Mali.

Annonce:

ER MAN VENLIG, kan man sige, at statsministeren dermed har ret. Danmark skal se at få lappet flaget. Men er Mette Frederiksen bare en påfugl, eller har hun taget penge med? Det er spørgsmålet.

Dansk forsvarspolitik har altid været ’ih, hvor vi gungrer,’ som musen råbte til elefanten, da de krydsede broen. Godt 70 år i ly af USA og Nato har tjent os godt – men også sat sig som selvtilfreds bragesnak.

’DER ER EN REEL RISIKO for krig på europæisk jord, og der vil vi selvfølgelig hjælpe vores venner fra Ukraine,’ lød det fra statsministeren.

Det budskab vil vi gerne støtte Mette Frederiksen i. Men vi noterer, at Danmark fortsat ikke betaler de to procent af bnp til Nato, som vi har forpligtet os til. Vi er endda mange milliarder fra.

AT VÆRE BEREDT er godt. Men der skal mere til end blot at melde frygt-barometeret på varsel om storm.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: