Naivisterne

Joy Mogensen og Jeppe Kofod aftalte en defensiv tilgang og fedtspille for resten på samrådet om fodbold-VM i Qatar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Joy Mogensen og Jeppe Kofod aftalte en defensiv tilgang og fedtspille for resten på samrådet om fodbold-VM i Qatar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I FEM kvarter parerede to af Danmarks fremmeste ministre spørgsmål om næste års fodbold-VM i diktaturstaten Qatar. Og lad os være ærlige. Det gik ikke særlig godt.

HVERKEN kulturminister Joy Mogensen, hende er der sgutte meget sjov ved, eller udenrigsminister Jeppe Kofod formåede at skabe et kraftfuldt angreb på slutrunden, som er den største skandale i fodboldens brogede historie.

DET ER protesterne fra de mange fodboldfans, der kræver boykot, som fik SF’s tankcenterforward, Karsten Hønge, til at kalde de to ministre i samråd. Men glem alt om boykot. Det er ikke en del af regeringens strategi. Den kunne ikke drømme om at bede landsholdet om at blive hjemme.

MEN HVAD så med regeringen selv? Det kunne være et signal at sende, hvis det officielle Danmark besluttede at holde sig væk.

HERTIL svarede den defensivt orienterede Joy Mogensen, at det vil regeringen måske overveje: Men først når den har set, om det danske landshold formår at kvalificere sig til slutrunden, der finder sted i november-december næste år.

DET KALDES fedtspil, og det mestrer de to ministre til fuldkommenhed. Men rolig. Joy Mogensen skal til VM. Det var tydeligt. Hun gav udtryk for, at det vil svække landsholdet, hvis hun ikke er på plads i vip-logen på tribunen. Holdet må ikke føle sig svigtet af regeringen.

HVILKEN OMSORG, der her blev givet udtryk for. Hvis Kasper Hjulmand og hans trup sikrer sig adgang til VM, drager både landshold og regering til Qatar for at deltage i en slutrunde, som bygger på ligene af mere end 6000 migrantarbejdere. Og det i et land uden ytringsfrihed, hvor kvinder undertrykkes, fagforeninger er forbudt, og hvor homoseksuelle risikerer dødsstraf.

DA KOFOD og Mogensen blev sat under pres i samrådet, lagde de sig i læ bag DBU. Det er ikke en politisk beslutning, om landsholdet skal deltage ved VM. Det er DBU’s beslutning. Men Mogensen forsikrede, at DBU fra starten har været imod at placere VM i diktaturstaten Qatar.

DET ER NOGET vrøvl. Qatar fik tildelt VM i 2010, men helt frem til 2015 sendte DBU hvert år deres ungdomslandshold på betalte ophold i Qatar. DBU var længe med til at hvidvaske sheikernes regime.

ERKENDELSEN ramte meget sent DBU. Nu har den her, 11 år efter beslutningen blev truffet, også ramt regeringen. Derfor vil Kofod/Mogensen-aksen straks gå i offensiven og verbalt øge presset på Qatar for at få forbedret forholdene.

I GUDER, hvor er det naivt. Sheikerne er ligeglade. De får deres VM. Ligesom Kina får deres Vinter-OL. Slyngelstater og diktaturer udnytter kynisk sporten, mens sikkert velmenende politikere taler om øget pres og kritisk dialog. Det virker bare ikke. Det udløser blot en endeløs række af selvmål.