LUNGEKRÆFT HAR overhalet brystkræft som den mest udbredte kræftform. Alligevel venter mere end hver tredje for længe på den operation, eksperter vurderer kan redde deres liv.

NYHEDEN BRAGTE Berlingske i går. Deprimerende nok udebliver overraskelsen. Det er blot det seneste af en lang række eksempler, der med al tydelighed viser, at det danske sundhedsvæsen er i opløsning. Med katastrofale konsekvenser til følge for patienterne.

OP MOD 47 mennesker i Region Midtjylland har hvert år fået amputeret et eller begge ben, selvom det kunne være undgået. Siden har Ekstra Bladet afsløret, at det muligvis står lige så slemt til i Region Sjælland.

I STORKØBENHAVN lider Margith Ingemann af en invaliderende hovedpine, der tvinger hende til at ligge ned det meste af dagen. Først om to år kan hun få en tid på hovedpineklinikken i Glostrup.

PÅ RIGSHOSPITALETS kæbekirurgiske afdeling tager det op mod 14 år at få en konsultation. Og på Aarhus Universitetshospital venter danskere op mod to år på at blive udredt for demens. Selvom man ved, en hurtig indsats er afgørende.

PSYKIATRIEN er et kapitel for sig, som efter skyderiet i Field’s pludselig er på alle politikeres læber. Ifølge DR bliver hver fjerde – altså flere tusinde patienter – afvist, når de henvises hertil i flere af landets regioner.

MAN FÅR LYST til at spørge, om der overhovedet er nogen patienter, som trygt kan gå til lægen og regne med en hurtig, effektiv behandling.

HVER GANG en ny skandale afsløres, er den indbyggede forklaring noget i stil med manglende læger og sygeplejersker, corona og/eller besparelser. Og de ansvarlige er som regel – med ansigtet i de rette folder – rigtig kede af situationen.

Lungekræftpatienterne kan da også trøste sig med, at formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R), tager problemerne ’meget alvorligt’.

DET HAR vi hørt før. Alligevel har politikerne ladet nedsmeltningen fortsætte i årevis. Med lukkede øjne og foldede hænder.

METTE FREDERIKSENS regering er ingen undtagelse. Statsministeren er spurtet fra den ene ekstraordinære situation til den anden. Uden at ænse, at det, der engang gik under betegnelsen ’verdens bedste sundhedsvæsen’, selv er blevet sygt.

VI SPØRGER på vegne af alle de danskere, der svigtes og fejlbehandles. Og ikke mindst dem, der venter: Hvad skal der til, før I går i gang?