Nej, skal der siges

Følg Leder

I MORGEN KAN en farce i dansk mediepolitik stoppes. Radio Loud kommer på mødebordet i Radio- og tv-nævnet. Det sker med en ansøgning om dispensation. Og nævnet bør afslå.

Ansøgningen går ud på at bortviske de afgørende forudsætninger for, at stationen i sin tid vandt udbuddet og dermed fik 65 mio. offentlige kroner om året i fire år til at producere ungdomsradio for. Radio Loud beder ikke bare om lov til at ændre navn til 24Syv. Det egentlige og virkeligt kritisable mål med dispensationen er, at Berlingske beder om lov til at bygge en privat podcastfabrik for offentlige penge, der var tiltænkt et helt andet formål.

RADIO LOUD SKULLE oprindelig live-sende det meste af døgnet. Det ønsker man at ændre til ’nyproduceret’ radio. Radio Loud kan så i stedet bruge pengene på at producere podcast-egnede programmer.

Berlingske Media kan dermed sikre sig 130 mio. kr. over de næste to år til at bygge en tronstol på det private podcast-marked. En privat aktør på podcast-markedet, Heartbeats, reagerede derfor mandag med et løfte: ’Hvis nævnet giver tilladelse til dispensation, er vi klar til at lægge sag an mod nævnet for brud på udbudsreglerne og statsstøttereglerne, da det betyder, at offentlige midler i vores øjne bruges konkurrenceforvridende,’ skrev Le Gammeltoft, direktør for og skaber af Heartbeats.

GAMMELTOFT GJORDE DET KLART, at havde vilkårene, Radio Loud nu forsøger at tiltuske sig på dispensation, været de oprindelige vilkår for radio-udbuddet, havde Heartbeats og andre private aktører selvsagt kastet sig ind i konkurrencen. Netop fordi udbuddet var live dab-radio, undlod man.

SÅ SENT SOM i sidste måned leverede et nyt Radio- og tv-nævn – nævnet er udskiftet i forhold til det, der godkendte Radio Louds oprindelige luftspejling af en ansøgning – en sønderlemmende kritik af Radio Loud. Kanalen fejler på stort set alle afgørende parametre, ifølge nævnets egen rapport.

Der sendes netop ikke live. Man dækker ikke hele landet. Der er ingen interaktion med lyttere osv. Det sidste er svært, når der reelt ikke er nogen. I første halvår 2021 har kanalen i snit haft 9000 lyttere, der har lyttet i fem sammenhængende minutter – om ugen. To tredjedele er i aldersgruppen 56 år og opefter. Louds pålagte målgruppe er de 15- til 32-årige.

FIASKOEN ER FULDSTÆNDIG. Skandalen er uomgængelig. Nævnet vil øge farcen ved at føje Louds ansøgning.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.