Nogle kalder hende ’klima-mongol’

Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

NOGLE KALDER hende ’klima-mongol’. Andre skriver, at hun er ’indoktrineret’. En vidtløftig flok hævder dertil, at hun står i ledtog med enten

terrorister, totalitære hippier eller diverse andre radikaliserede grupper af loge-fætre eller mørkemænd eller -mødre mod en fri verden.

GRETA THUNBERG er åbenbart blevet verdens farligste person. Ikke mindst efter hun stod i FN og forurettet hævdede, at det er hendes liv og drømme, verdens ledere ødelægger, når de ikke her og nu sætter massivt ind mod global opvarmning.

DERMED ER angrebene på hende også blevet personlige. De sociale medier oversvømmes af indlæg. Man debatterer således mere den, der taler, i stedet for, hvad der siges. I går offentliggjorde FN’s særlige klimapanel ellers en ny rapport. Iskapperne smelter hurtigere, end hidtil antaget. Verdenshavene stiger mere. Og permafrosten tør hurtigere op.

RAPPORTEN VIRKEDE dog blot som en forbigående distraktion i debatten om Greta Thunberg. Herunder særligt med forsøg på at umyndiggøre hende. I stedet for at betvivle Thunbergs budskab og argumentere imod dette er det tydeligvis mere populært – og bekvemt – at angribe hendes person. Er det hendes forældre, der stjæler hendes barndom? Skal man ikke beskytte forpinte autister som hende? Eller som journalisten Susanne Sayers parodierede Gretas modstandere på Facebook:

’HVOR ER DET synd, at dine forældre/triaden/Illuminati/kommunisterne har skubbet dig, en stakkels hysterisk freak, foran deres sag, så hele verden kan håne dig. Så nu håner vi dig lige, freak.’ Hvilket er en rammende opsummering af indlæggene mod den 16-årige svenske pige.

DET ER MULIGT , man hader, at et svensk skolebarn bliver verdensberømt på at sige det. Og det var indlysende ucharmerende, at Thunbergs ansigt og stemme forvrængedes i halv vrede, halv afmagt, da hun leverede sit budskab i FN.

Men forstandige mennesker både kan og bør se ud over alt dette.

ENTEN ANGRIBER man budskabet. Eller også anerkender man det. Voksne, der grebet af egen overbevisning mobber børn, er simpelthen bare forkert. Uanset om man tror – og ja, det er desværre udbredt på de sociale medier at antage, at man ved bedre end stort set samtlige klimaforskere og deres rapporter – at klimaproblemet er noget, en angivelig hysterisk skolepige eller hendes bagmænd har fundet på.

TIL DISSE sidste – de selvlærde klima-eksperter – kan man blot istemme sammen med vittighedsmagerne: Ja, tænk sig, hvis alt det der global opvarmning bare er et svindelnummer, og vi risikerer at skabe en bedre verden til ingen nytte?

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+