Annonce:
Annonce:

Ny nazisme

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

PÅ DEN nynazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelses hjemmeside kan man læse mere end 900 kamprapporter. Det er aktioner, som gruppen har foretaget over hele Danmark inden for de seneste år.

I ÅR HAR Den Nordiske Modstandsbevægelse, som også går under navnet Nordfront, optrappet antallet af aktioner, og senest er de troppet op ved skoler og gymnasier i et forsøg på at hverve nye medlemmer. Selv en skole i Randers, som kun har elever fra nulte til sjette klasse, har haft besøg af nynazisterne.

NORDFRONT mistænkes for at stå bag hærværket på 84 jødiske gravsteder på Østre Kirkegaard i Randers på årsdagen for Krystalnatten. Samme dag blev der klistret gule jødestjerner på postkasser flere steder i landet, blandt andet hos et jødisk ægtepar i Silkeborg.

Annonce:

AKTIONERNE PÅ 81-års dagen for Krystalnatten fandt sted i alle de nordiske lande. I Danmark er lederen af den såkaldte Rede 2 i den danske gren af Nordfront, Jacob Vullum Andersen, anholdt og sigtet for medvirken til hærværket på den jødiske gravplads.

INDEN HAN blev sat bag tremmer, sagde Jacob Vullum Andersen til Dagbladet Information, at klistermærkeaktionen var humoristisk:

’Det positive er, at folk vågner lidt op til den her erkendelse af, at magtjøder og jødisk infiltration i samfundet er yderst skadeligt og uønsket.’

VI DELER ikke nazilederens sans for humor, og i det hele taget er der meget lidt at grine ad, når man nærstuderer Nordfronts aktiviteter. Vi har at gøre med en gruppe velfriserede højreekstremister, som ligger langt væk fra det billede, vi fik i sin tid, da nynazisterne blev tegnet af tykke Nazi-Johnny fra Greve.

Annonce:

NU TALER VI om en organisation, som lægger stor vægt på miljøet, sund kost, fysisk træning og et racerent og forenet Norden. De vil have et stærkt militær, og alle, der har aftjent værnepligt, skal have lov til at beholde deres våben. Jøderne er den største fjende, og derefter kommer alle med ikke vestlig baggrund. 

NORDFRONT ER størst i Sverige. Her er flere medlemmer dømt for bombeangreb i Göteborg i 2016 og 2017. Angrebene ramte fagforeninger og flygtningeboliger. Også i Norge er Nordfront mistænkt for at have deltaget i voldelige overgreb.

DER ER næppe nogen ud over inderkredsen, der ved, hvor stor organisationen er i Danmark. Men de afskyelige aktioner på årsdagen for Krystalnatten og de åbenbart velorganiserede forsøg på at hverve helt unge medlemmer viser, at vi har at gøre med en gruppe, vi som samfund har grund til at tage alvorligt. Inden der bliver spredt mere gift.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: