Annonce:
Annonce:

OL-bedraget

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DEN FRANSKE præsident, Emmanuel Macron, var i går i Lausanne i Schweiz for at kaste glans over den Internationale Olympiske komité, IOC. Det er der også brug for, og IOC’s lavstammede tyske præsident, Thomas Bach, gjorde sig da også alle mulige anstrengelser for at kunne møve sig ind på billederne med Macron.

TRÆFFET I Lausanne skyldes, at vi nærmer os den tid, hvor OL i 2024 skal finde en værtsby. Feltet er ikke stort. Kun to byer, Paris og Los Angeles, ønsker at byde på en af verdens største sportsbegivenheder. I går præsenterede de to byer deres bud foran medlemmerne af IOC, dog minus kronprins Frederik, som havde meldt afbud. Mødet var selvfølgelig for lukkede døre. Ikke noget med at lade pressen og dermed offentligheden være en del af showet.

Annonce:

ÅRSAGEN TIL lukketheden er åbenlys. Den olympiske bevægelse har mistet sin folkelige opbakning. De seneste to lege, Vinter-OL i Sochi i 2014 og OL i Rio sidste år har været katastrofer. Legene i Sochi, en by med subtropisk klima, er de dyreste nogen sinde. De russiske værter sparede ikke på noget, heller ikke i afdelingen for bestikkelse og korruption. De samlede udgifter løb op i 340 milliarder kroner.

I BRASILIEN slikker de stadig de økonomiske sår efter legene sidste sommer. Arrangørerne slås med en gæld på mange hundrede millioner kroner. IOC har smækket kassen i, og i Rio ser man allerede nu, hvordan mange af de store olympiske anlæg forfalder.

LÆREN AF Sochi og Rio er en af årsagerne til, at byer ikke længere står i kø for at få legene. En anden grund er de latterlige krav, som IOC stiller til arrangørbyen. Krav om egne vognbaner og politieskorte til IOC-kortegerne, så de ikke skal holde i kø, og krav om, at Thomas Bach skal modtages på højtidelig vis helt ude ved flyet, når han lander.

Annonce:

OPRINDELIG havde Boston, Hamborg, Rom og Budapest også lagt billet ind på OL i 2024, men økonomien og folkelige protester fik dem til trække sig igen. Det følger det mønster, vi så, da Vinter-OL i 2022 skulle placeres. Her trak Krakow, Stockholm og Oslo sig efter modstand fra borgerne, og derfor endte vinterlegene i Beijing.

I GÅR præsenterede Los Angeles og Paris deres bud på OL i 2024. Afgørelsen træffes ved en afstemning på IOC’s næste session, 13. september i Lima i Peru. Men på grund af den olympiske krise tyder alt på, at der bliver to vindere i Peru. Forstået på den måde, at Paris får OL i 2024 og Los Angeles OL i 2028. På den måde bliver IOC fri for en ny budrunde, som igen vil udstille den folkelige modstand mod et show, der er blevet for dyrt, og mod IOC-medlemmerne, som helt har mistet jordforbindelsen. Ja, det gælder også kronprins Frederik.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: