Opblæste radikale

DET HANDLER om mennesker. Sådan lød det radikale slogan, som prægede kulisserne på partiets sommergruppemøde i Nordsjælland i går.

Og minsandten om ikke partiboss Morten Østergaard på det efterfølgende pressemøde slog til lyd for at bløde den blandt lønmodtagerne så forhadte dagpengereform lidt op ved at ændre på reglerne for genoptjening.

Det er ellers noget, de radikale har spændt ben for i hele Helle Thorning-regeringens levetid.

BETALINGEN FOR den pludselige radikale medmenneskelighed skal være en aftale mellem V, S og R om en samlet dagpengeløsning, der ikke koster ekstra penge.

– Vi tre partier udgør nemlig en ansvarlighedens akse, lyder det selvsikkert fra Østergaard, der tilsyneladende totalt har fortrængt, at vælgerne mere end halverede partiet i juni.

DEN LILLE RADIKALE folketingsgruppe går stadig rundt i den tro, at den kommer til at spille en nøglerolle som tungen på vægtskålen i afgørende politiske forhandlinger. Selv om sandheden er, at de andre partier knap lytter til dem. For i politik betyder størrelsen alt. Sådan er det jo.

Derfor bliver det Dansk Folkeparti, som kommer i centrum for forhandlingerne, når dagpengekommissionen har barslet i løbet af september. Og ikke de opblæste radikale.

PARTIET HAR oven på det katastrofale valgnederlag – fra 17 til sølle otte mandater
– sendt sine folketingsmedlemmer rundt i landet for at holde ’lyttemøder’, så de kan blive klogere på befolkningens ønsker.

Det med at lytte er ellers ikke noget, de radikale er vant til. For hvorfor lytte til andre, når man selv sidder inde med de helt rigtige løsninger, plejer holdningen at være.

MEN MAN KAN håbe, at de radikale Christiansborg-politikere er blevet dynget til med eksempel efter eksempel på, hvordan straffeaktionen mod de ledige har ødelagt livet for mange familier – noget, partiet havde magt til at forhindre.

I dag har de radikale ingen magt. Og det er fortjent.

80 kommentarer
Vis kommentarer