Annonce:
Annonce:

Pape fortryder

Søren Pape Poulsen og hans parti skal tydeligvis ikke nyde noget af at stå midt i en valgkamp med løfter, man ikke kan forklare, hvordan man vil indfri. Foto: Finn Frandsen
Søren Pape Poulsen og hans parti skal tydeligvis ikke nyde noget af at stå midt i en valgkamp med løfter, man ikke kan forklare, hvordan man vil indfri. Foto: Finn Frandsen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DE KONSERVATIVE havde en vision. ’Vision 2034’, hed den.

Det har Søren Pape Poulsen og co. ikke længere. Som man kan læse i dagens avis, har partiet, over natten og uden at nævne det for nogen, pludselig ændret politik. Visionen er fjernet fra partiets hjemmeside.

IKKE MINDST skattelettelser for mange milliarder kroner er droppet.

DET ER IKKE sådan, de konservative selv ser på det. Men der findes ikke andre måder at se det på. ’Vision 2034’ er helt tilbage fra 2016 og en slags tiltrædelseserklæring fra Søren Pape, der dengang med blot et par år i bæltet stadig var forholdsvis ny formand. I visionen stod, at selskabsskatten på sigt skal fjernes, og der skal dertil indføres flad skat i Danmark på 33 procent.

’Nogle gange skal vi turde sige: Hvordan kunne vi tænke os samfundet så ud,’ kundgjorde Pape dengang.

Annonce:

DE KONSERVATIVE vil i dag ikke stille op til interview i Ekstra Bladet om sin nye politik. Hvilket ikke kan betragtes som andet end en form for kujoneri. Og helt komisk bliver det, da vi i stedet modtager en mail, hvori partiet påstår, at ’Vision 2034’ ’ikke er Det Konservative Folkepartis økonomiske politik og aldrig har været det.’ På trods af at der blev fantaseret om omfattende skattelettelser i visionen.

VI HAR IKKE for vane at give Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, ret. Men han har fat i noget, når han til avisen siger: ’Der er nok nogle snedige kommunikationsfolk, der har tænkt, at det var klogt at skrue ned for charmen før et valg.’

DE KONSERVATIVE har således nu droppet flad skat. Og selskabsskatten skal blot gradvist sænkes et par procentpoint. Hvilket nok også er mere realistisk end at skulle finde knap 80 milliarder kroner til den oprindelige vision. Partiet skal tydeligvis ikke nyde noget af at stå midt i en valgkamp med løfter, man ikke kan forklare, hvordan man vil indfri. Det er lettere ikke at ville så meget og dermed skulle stå på mål for så lidt som muligt.

Annonce:

Men det er vel naturligt nok, når ovenstående sker, at Søren Pape Poulsen helst vil undgå, at vælgerne tænker deres. Eksempelvis hvad forskellen på at være konservativ og socialdemokrat efterhånden er.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
612 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: