Parti-historikeren

SASS Larsen har fået skræddersyet sit comeback på Christiansborg efter sin sygemelding: Han skal ’koncentrere sin arbejdsindsats omkring Socialdemokratiets historiske virke’.

SPØRGSMÅLET er, om Sass Larsens vælgere ved valget i juni – så få de end var – stemte på ham for at få en selvlært partihistoriker? Af uddannelse har han som bekendt en bachelor fra RUC i forvaltning.

SOM MEDLEM af Folketinget vil de fleste ellers forvente, med god grund, at politikeren er valgt og betalt af folket til at lave parlamentarisk arbejde? Hvornår har man lavet om på det?

DET ER åbenbart tystys. Ligesom det var, da Sass Larsen havde sin depression, men samtidig skulle forestille at passe sit arbejde. At holde det skjult var måske slet ikke den nænsomme beskyttelse, man forestillede sig.

MÅSKE skal man i dét lys tolke den nye opgave som historiker som et skånejob – en påskønnelse og hjælp til den psykisk ramte partifælle? Fint nok. Så sig dog det og giv plads til hans suppleant. 

SASS har ført an i partiets optagethed af ’historien’ i disse år. Hvor kun de ægte, folkelige partikammerater, rundet af Pio og Stauning, og med Oskar Hansens arbejdersange på læben, skal have plads.

PUDSIGT nok foregår denne selektive historieskrivning samtidig med, at partiet bliver stadig mere teknokratisk og elitært. Dét vil de gerne vaske af sig, som når Mette Frederiksen insisterer på at være vokset op i det belastede Grønlandskvarter i Aalborg, skønt hun boede i en udmærket murermestervilla halvanden kilometer væk.

’HISTORIEN’ ifølge Sass fik vi allerede et ildevarslende indblik i, hvad er, da han fik en kunstner til at male syv malerier til S-gruppeværelset om partiets 150 års historie. Udover at den blev hånet som ’DDR-agtig patos’ ... 

HER forsøgte man f.eks. på maleriet om besættelsen at kapre redningen af jøderne som et socialdemokratisk projekt, skønt den netop foregik på tværs af politiske og sociale skel.

UD fra et gammelt fotografi af kutteren Henny, der reddede jøder, malede kunstneren daværende S-statsminister Vilhelm Buhl og Hans Hedtoft ind i styrehuset. Og så lige Buhl! Han var forkætret for sin ’stikkertale’, hvor han i 1942 opfordrede borgerne til at hjælpe politiet mod modstandsfolkene ... Buhl er ikke noget moralsk pejlemærke. Men ifølge Sass Larsen var han malet ind, fordi Buhl hjalp med at samle penge til redningen. 

’VI HAR ikke gjort det for at give én og kun en version af historien, men for at fremme historie-

bevidstheden’, lød Sass Larsens forsvar for malerierne.

Velbekomme!

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere