Politik har en pris

Henrik Sass har meldt sig syg og har frabedt sig at blive taget i betragtning som minister. Synd, men ikke pressens skyld, mener Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Arkivfoto: Stine Tidsvilde
Henrik Sass har meldt sig syg og har frabedt sig at blive taget i betragtning som minister. Synd, men ikke pressens skyld, mener Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Arkivfoto: Stine Tidsvilde

DET ER trist, at Henrik Sass Larsen er for syg til blive finansminister, men det er godt, at han selv har indset det.

ENHVER DER har fulgt med har kunnet se, at det vist ikke var helt rigtigt som Socialdemokraternes top igen og igen påstod, at Henrik Sass Larsen var helt frisk og klar til det meget ansvarsfulde job.

DET VILLE ganske enkelt have været utrygt, hvis Sass var blevet finansminister. Vi kan simpelthen ikke have en finansminister, der føler sig forfulgt, hver gang pressen på vegne af vælgerne spørger, hvorfor han ikke passer sit arbejde eller deltager i den offentlige debat under en valgkamp. Når Sass kan tage så meget fejl i forhold til offentligheden, hvordan skulle vi så have tiltro til, at han kunne forvalte landets finanser.

SASS KALDER sin afskedssalut på Facebook for 'Der er en pris, jeg ikke vil betale’. Prisen skulle ifølge Sass være, at hvis han fortsatte, ville den tabloide forfølgelse af ham også fortsætte. Hans grænse for at være en offentlig person var for længst overskredet.

DET ER helt fair, men lad mig lige igen minde alle, der nu ser Sass som et offer, om, at manden stod til at få et af de mest magtfulde og betydningsfulde job i Danmark, hvor man har licens til at bruge vores skattekroner. Sådan en mand kan naturligvis ikke forvente, at pressen ikke spørger, hvad han laver.

HVORDAN SKULLE man så kunne stole på pressen?

MANGE, INKLUSIVE Sass selv og røsten fra den politiske grav, Søren Pind, vil gerne gøre Sass' afgang til et spørgsmål om pressens rå og svinske arbejdsmetoder. Det er alene en afledningsmanøvre. Pressen har ikke været rå og svinsk overfor Sass. Vi har bare passet vores arbejde. Det her handler ikke om pressen, men om en politiker, der desværre blev syg.

DET ER synd for ham. Men det er ikke pressens skyld.

757 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere