Primitiv magtbrynde

Det er bekymrende, at niveauet ikke er bare en smule højere, når centraladministrationens øverste chef, Barbara Bertelsen, manisk sender sms’er rundt i systemet, skriver Henrik Qvortrup. Foto: Jens Dresling
Det er bekymrende, at niveauet ikke er bare en smule højere, når centraladministrationens øverste chef, Barbara Bertelsen, manisk sender sms’er rundt i systemet, skriver Henrik Qvortrup. Foto: Jens Dresling
Følg Leder

DANMARKS MEST MAGTFULDE embedsmand hedder Barbara Bertelsen. Hun er departementschef i Statsministeriet, hun er Mette Frederiksens nærmeste rådgiver – og så har hun forresten en helt ubændig lyst til at ’nikke medierne en skalle’.

VI VED DET, fordi hun selv har skrevet det i en sms, som – bestemt ikke med hendes gode vilje – er kommet frem i Minkkommissionen.

PÅ EKSTRA BLADET kommer vi med fred og har bestemt ingen planer om at give departementschefen igen af samme skuffe. Sine voldsfantasier må Barbara Bertelsen selv ligge og rode med.

MEN VI ER ærligt talt alvorligt bekymret over, at niveauet ikke er bare en smule højere, når centraladministrationens øverste chef manisk sender sms’er rundt i systemet. Faktisk havde vi forventet en smule mere finesse fra den kant.

TAG NU FOR EKSEMPEL hendes udfald mod Kåre Mølbak, den tidligere chef for Statens Serum Institut, der i sin tid formastede sig til at så tvivl om regeringens mink-nedslagtning. Det gjorde han ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

MEN JURISTEN Barbara Bertelsen vidste selvfølgelig bedre end den medicinske professor. Og i en sms til Sundhedsministeriets departementschef kaldte hun fluks Mølbak for en ’fej kujon’ – svadaen var i øvrigt indledt med versalerne ’FUCK’.

NU ER VI IKKE kostforagtere her på Ekstra Bladet, og vi går bestemt ind for at kalde en spade for en spade. Men det her er langt mere end klar og direkte tale fra ledelsen. Det er primitiv magtudøvelse. De brutale sms’er er et forstemmende vidnesbyrd om Barbara Bertelsens måde at være chef på. Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner. Er det virkelig stilen i Statsministeriet?

MEGET TYDER desværre på det. Vi ved jo, at Mette Frederiksen er med på den. ’Lev med det’ – som bekendt. Hvilket siger ikke så lidt om statsministerens egen opfattelse af det med magt. Kønt er det ikke.

I ØVRIGT ER DET også helt ude af trit med tiden. Gad nok vide, hvor mange direktører i store danske virksomheder der ville slippe af sted med den facon, som Barbara Bertelsens sms’er er udtryk for. Næppe mange.

VÆRST AF ALT er det, at vi kun har set toppen af isbjerget. Pludselig giver alle Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens krumspring for at holde sms’er skjult mening. De skal ikke nyde noget af at give danskerne et yderligere indblik i Statsministeriets antikverede ledelsesstil. Man forstår det.

OG SÅ HAR VI slet ikke talt om alle de vanvittige og grænseoverskridende sms’er, som Mette Frederiksens tidligere stabschef Martin Rossen sendte rundt i systemet. Bertelsen og Rossen har været et kønt par. Tro os: Den duos sms’er har ikke været for små børn.

DER TEGNER SIG således et billede af en brutal ledelse af Statsministeriet, hvor der slås hårdt og – ved vi nu – primitivt ned på al modstand.

VI VENTER alle på, hvad Minkkommissionen konkluderer i forhold til eventuelt lovbrud fra Mette Frederiksens side. Men uanset hvad kommissionen når frem til, står ét tindrende klart:

LEDELSEN AF Statsministeriet afspejler en syg og primitiv magtbrynde, hvor al modstand brutalt tromles ned. Det er et kæmpestort problem. Demokratisk såvel som moralsk.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.