’Helt naturligt’ er et af Mattias Tesfayes nye yndlingsudtryk, når han gør noget drastisk. Udlændinge- og integrationsministeren synes for eksempel, at det er ’helt naturligt’ nu at endevende 900 håndplukkede, syriske flygtninges midlertidige opholdstilladelse. Gerne inden jul. Sandsynligvis mister de opholdstilladelsen, for Flygtningenævnet har i en stribe sager på det seneste afgjort, at flygtninge fra Damaskus ikke længere har behov for beskyttelse. Krigens rasen er ebbet ud.
Tesfaye synes også, det er helt naturligt samtidig at fyre Dansk Flygtningehjælp som rådgiver for afviste flygtninge. Der skal i stedet et korps af straks-rådgivere til, der tager de afviste flygtninge i krebsen, allerede når de træder ud fra Flygtningenævnets kontor i Adelgade med deres nyslåede afvisning.
Planen skal leve op til en af af S-regeringens topprioriteter: Hjemsendelse af afviste flygtninge. Forgængerne i Tesfayes ministerstol har forgæves prøvet igen og igen på det samme. Et af resultaterne har været de fortvivlende beretninger fra udrejsecentre som Sjælsmark, hvor afviste familier i årevis hellere ville rådne op end rejse hjem. Til stor skade ikke mindst for børnene.
Inger Støjbergs ’motivationsfremmende’ udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland var også en dundrende fiasko. På to år gav det 28 ud af 250 lyst til at rejse hjem – trods omkostninger på 140 millioner til oprettelse og drift af centeret.
På den led er Tesfaye en modig mand, der sætter sin prestige ind på hjemsendelserne. Flygtningene har det med at nægte, og prøver man med tvang, melder velmenende græsrødder sig som bodyguards– helt ud i lufthavnen.
Tvang er derfor droppet.
Her er mirakelkuren i forhold til tidligere så Mattias Tesfayes fyring af Flygtningehjælpens rådgivere. Der har i hvert fald ikke været noget ’straks’ over den! Og flygtningene har nærmest fået endnu mere lyst til at blive.
Flygtningehjælpen mister 15 millioner, som rådgivningen har kostet, hvad de naturligvis er utilfredse med. Sjovt nok tror de ikke, den nye rådgivning er nær så tillidsvækkende som deres egen.
Men selv organisationen Refugees Welcome roser, at man i hvert fald går hurtigere i gang. ’Man mister jo respekten, hvis der står, at man skal udrejse efter syv dage, men så sker der ingenting,’ som en talsperson udtrykte det.
Hvis Mattias Tesfaye skal have succes med at sende flygtninge hjem, kræver det, at ngo’er og eksperter ikke omgående kan anfægte, at de hjemsendte går en nogenlunde tryg fremtid i møde, for så får han ikke bare flygtningene, men også befolkningen imod sig. Her støtter han sig åbenbart stadig til Flygtningenævnet, hvilket nok er ret klogt i stedet for selv at spille ekspert.
