Annonce:
Annonce:

Punktum og patos

'Vi må forstå på formaningerne, at ansvaret for det hele ikke rigtigt er hendes.' Foto: Jens Dresling
'Vi må forstå på formaningerne, at ansvaret for det hele ikke rigtigt er hendes.' Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

EKSTRA BLADET MENER:

DER findes en lex Mette Frederiksen. En regel for statsministerens måde at tale til danskerne på.

DEN går ud på at udlægge virkeligheden, så den matcher hendes svar i stedet for at udlægge svar, der matcher virkeligheden.

NÅR statsministeren siger, at den offentlige samtale er ’for hård’ og dertil for ’overfladisk’, ’især på de sociale medier’, fremstiller hun et problem, hun med sin egen Facebook- og Instagram-kommunikation snarere er en del af end ligefrem legemliggør løsningen på. Hvilket er synligt, ikke mindst når hun skrider fra hele presseopbuddet på Christiansborg efter kun at have talt til TV2News.

IFØLGE Mette Frederiksen har den demokratiske samtale ’brug for nye vitaminer’, som hun udtalte. Minutter efter følte hun sig imidlertid ikke forpligtet til selv at bidrage væsentligt til den.

Annonce:

I DET ’Mette Frederiksenske talerum’ er der ikke overensstemmelse mellem holdning og handling. Der er snarere masser af punktummer og patos. Også i en grad, så man må håbe statsministeren forud for sin mængde af varm luft i Folketingets åbningstale, havde købt rigeligt med CO2-kvoter.

MEN også her var der måske bare en iøjnefaldende selvmodsigelse. Mellem statsministerens indledende skønmaleri af et grønt Danmark på vej til at redde hele verden –først vil hun redde Indien, forstod vi - og så den bragesnak, hendes klimaminister helt kvotefrit har udledt de sidste par år.

METTE Frederiksen taler meget om ’fællesskabet’. Om hvor vigtigt og righoldigt det er. Og hvordan det skal bevares. Men når hun opregner, hvordan det trues af mangel på arbejdskraft, udefra kommende tech-giganter og et indre centralistisk styringsregime, fremhæver hun ikke blot trusler mod fællesskabet. Hun tæller også sine egne forsømmelser de sidste to og et halvt år.

Annonce:

VI må forstå på formaningerne, at ansvaret for det hele ikke rigtigt er hendes. Ikke i så høj grad, som det er vi andres. Det er derfor, hun siger ’Danmark kan mere’ og ikke ’vi kan mere’. Hun er ikke selv en del af ligningen.

NÅR Mette Frederiksen taler om ’den demokratiske samtale’, er det vi andre, der skal rette ind. Selv taler hun ikke med os, men til os. Vi andre er problemet, hun er svaret. Og det ligner hverken virkeligheden eller en samtale. Det er Mettes Frederiksens regel. Punktum.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: