Annonce:
Annonce:

Qatars dødelige VM

Selvom der er forbud mod at arbejde i middagsheden i Qatar om sommeren, bliver loven alligevel brudt igen og igen. Foto: Lars Poulsen
Selvom der er forbud mod at arbejde i middagsheden i Qatar om sommeren, bliver loven alligevel brudt igen og igen. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DET DANSKE landshold har fundet sin base i Qatar, hvor VM-slutrunden i fodbold bliver afviklet i november og december. Der er ingen tvivl om, at DBU har gjort sig alle anstrengelser for at undgå, at der kan rejses kritik af arbejdsforholdene for migrantarbejderne på det luksuriøse Retaj Salwa Resort & Spa.

FODBOLDFORBUNDET har lært af tidligere tiders skødesløse omgang med de kommende VM-værter, som da man sendte ungdomslandshold på gratis ophold på Aspire-anlægget i Doha. Nu skal der ikke laves flere fodfejl, og respekt for, at DBU i denne omgang ser ud til at have lavet et stykke solidt forarbejde.

DET ER der til gengæld mange andre, som ikke har gjort. VM i Qatar er og bliver fodboldens største katastrofe. En turnering, der afvikles på de dødes grave. Selvom FIFA og sheikerne i Qatar forsikrer os om, at alt går i den rigtige retning, er virkeligheden bare en anden.

Annonce:

SENEST BEVIST i de rapporter om forholdene på VM-hotellerne, som organisationen Equidem har lavet. Med en række øvrige organisationer har Equidem fra februar 2020 til juli i år dokumenteret alvorlige krænkelser af arbejdsforhold og menneskerettigheder på 13 ud af de 17 hotelkæder, som FIFA er partnere med i Qatar.

I EN AF rapporterne fortæller kvinder og mænd fra Asien og Afrika om seksuelle overgreb, diskrimination, manglende lønudbetaling, farlige arbejdsforhold, pludselige afskedigelsesrunder og om ulovlig opkrævning af gebyrer for at få ansættelse.

DET ER ET mønster, vi kender fra en række af de andre brancher i Qatar. Ikke mindst byggebranchen, hvor tusindvis af migrantarbejdere er døde, siden Qatar i 2010 fik tildelt VM af en flok grådige mænd i FIFA’s eksekutivkomité.

Annonce:

SIDEN HAR DER være flere muligheder for at tage VM fra Qatar og placere det i et andet land, men det har aldrig været tæt på at blive en realitet. Det skyldes ikke mindst, at qatarerne er dygtige til at skaffe sig indflydelse i lande som USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien. Qatars ledere forstår om nogen pengenes sprog. Senest har sheikerne lavet en aftale med den franske regering om bistand under VM. Således sender Frankrig 220 sikkerhedseksperter til slutrunden. De skal dække områder som minerydning og eftersøgning efter sprængstoffer.

AF SAMME grund har snakken om en boykot af VM i Qatar heller aldrig fået luft under vingerne. Verdenssamfundet bliver vidner til historiens største sportswashing-show. Dog kommer vi til at mangle de mange tusind migrantarbejdere, som har mistet livet undervejs.

MANGE ER DØDE af at arbejde i den stegende hede i ørkenstaten, og Qatars regering er flere gange blevet beskyldt for at skjule de faktiske dødstal. Men for at dæmpe kritikken har myndighederne indført en lov om, at ingen må arbejde udendørs fra kl. 10 til 15.30 fra 1. juni til 15. september, hvor temperaturerne ofte overstiger 40 grader.

DENNE SOMMER er der allerede registreret over 270 overtrædelser af forbuddet. Arbejdsgiverne er åbenbart ligeglade med loven, og politiet vender det blinde øje til. I den kommende uge forventes der daglige temperaturer på mellem 40 og 44 grader i hovedstaden Doha. Dødstallet vil stige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
311 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: