Retspleje i mørke

Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DANMARK har offentlighed i retsplejen, og derfor bør navneforbud ifølge sagens natur være en sjælden undtagelse.
Det er det beklageligvis ikke, men retten i Glostrup gik torsdag til yderligheder.
Dommer Henrik Munkholm nedlagde navneforbud i den meget omtalte sag om 32 offentligt ansatte it-medarbejdere, der er sigtet for at modtage bestikkelse i forbindelse med store it-indkøb.
Ingen medier har skrevet navnene på de sigtede, men navneforbuddet gør det nu også ulovligt at identificere deres arbejdspladser.

HELT BAROKT er det, at Henrik Munkholms kendelse om navneforbud sandsynligvis kun omfatter de 14 sigtede, der var repræsenteret i retten af tre advokater.
Men fordi dommeren på forhånd havde anonymiseret de sigtede på retslisten, og fordi deres navne ikke blev nævnt under retsmødet, anede tilhørerne ikke, hvem retsmødet handlede om.

DEN PRAKSIS er med god grund hidtil ukendt i Danmark, og den tåler ikke gentagelse.
Dette absurde, mørklagte retsmøde skaber en besynderlig retstilstand, hvor det er umuligt at vide hvilke arbejdspladser, der er omfattet af navneforbuddet.

INTET TYDER på, at dommer Henrik Munkholm har forlæst sig på grundloven. Til hans orientering lyder paragraf 65 sådan:
’I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.’ 
Det var altså grundlovgivernes mening, at folk skulle have at vide, hvad der sker i retssalene.

SAGEN har da også meget betydelig og åbenbar offentlig interesse. Danmark plejer at blive placeret på en smuk førsteplads som det mindst korrupte land i verden, når Transparency International udsender sin årlige rapport om korruption.
Og her har vi så 32 nuværende eller tidligere offentligt ansatte, som mistænkes for at have modtaget gaver til en værdi af op til 50.000 kroner for at placere offentlige ordrer i it-virksomheden Atea.

DERES ARBEJDSPLADSER er centrale offentlige organisationer, institutioner, styrelser, en stor kommune, et ministerium og en stor statsejet virksomhed.
Nærmere må vi ikke komme det efter Henrik Munkholms kendelse, men alle arbejdspladserne blev ellers omtalt vidt og bredt i medierne, efter at de blev nævnt i en pressemeddelelse fra Bagmandspolitiet 21. juni.

VI VIL derfor opfordre dig til straks at smide dine gamle aviser ud, for de indeholder den nu forbudte viden på iøjnefaldende plads.
Og lad endelig være med at gå på internettet, for der er oplysningerne også at finde et hav af steder.

NAVNEFORBUDDET er dumt på mange måder.
Vi tror, lovgiverne nøje havde gennemtænkt sagen, da de skrev, at Danmark har offentlighed i retsplejen. Og at de var klogere end dommer Henrik Munkholm.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind