Rigtige venner

Onsdag rakte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, hånden frem mod sin danske kollega, Jeppe Kofod.

Sidstnævnte tog den ikke.

Et coronaøjeblik, naturligvis. Der er for Danmark ikke en eneste god grund til at undvige en udstrakt hånd fra USA. Hverken professionelt eller personligt. Hvad angår det sidste, synes Pompeo tilmed at være sin chefs meget velkomne modsætning. Det vil sige troværdig og kompetent. Og uden vidtløftige forestillinger om at kunne købe Grønland.

Kina skal imidlertid holdes ude af Grønland. Det er Pompeos og amerikanernes primære ærinde med at besøge Danmark. I amerikansk optik mødtes de således ikke med Danmark, men med ’The Kingdom of Denmark’, det vil sige hele riget inklusive Grønland og Færøerne.

Vi skal selvsagt holde med amerikanerne.

For det første har USA sikret Europa og dermed Danmark fred og frihed i 75 år. Først ved at lade livet for os på en strand i Frankrig, om man vil. Dernæst ved siden at stå i spidsen for historiens mest succesfulde fredsbevarende organisation: Nato.

Arktis er mere end nogensinde militærstrategisk vigtig. Danmark bør ikke tøve med at tilkendegive, hvem vi holder med.

For det andet kører krigen om Grønlands råstoffer mod et Kina, der længe har kværnet sig frem i verden med et aggressiv forsøg på overtagelse af klodens resurser. Kina er ikke en ven, man bare ikke har mødt før. Det er et regime, der finder, at frihedsrettigheder er spild af tid og penge. Det lærer de gerne resten af verden, hvis de får lov.

Lige så vel som Donald Trump fik at vide, at han ikke kan købe Grønland, bør Kina læses og påskrives, at man heller ikke kan købe grønlændere.

Det var muligt, at der ikke rent bogstaveligt blev givet håndslag fra Danmark til USA på ovenstående. Men godt at se, at vi ved, hvem der er vores rigtige ven. 

Lad os håbe, det grønlandske hjemmestyre har det på samme måde. At hele ’Kingdom of Denmark’ holder fast, når kineserne kommer store penge på bordet.

79 kommentarer
Vis kommentarer