Annonce:
Annonce:

Rødt hykleri

Enhedslistens gruppeformand, 
Peder Hvelplund, er gået i flyverskjul og vil ikke interviewes. Foto: Jens Dresling
Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, er gået i flyverskjul og vil ikke interviewes. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

HVIS NOGEN interesserer sig for arbejdsmiljø, tryghed og trivsel, er det Enhedslisten. Det er sikkert og vist. Det siger partiet selv.

SÅ DANMARKS flere millioner arbejdstagere kan ubekymret tage på job, for partiets 13 repræsentanter i Folketinget er garanter for, at stygge arbejdsgivere ikke skalter og valter med de ansatte, som det passer dem.

OGSÅ FOR politikere gælder, at deres troværdighed står og falder med, om der er overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør – eller ikke gør. Nu har vi fået endnu et bevis på, at Enhedslisten trods egne forsikringer om det modsatte har store problemer med tale og handling. Hykleriet står bøjet i rød neon.

Annonce:

SOM AFSLØRET i Ekstra Bladet de senere dage har Enhedslistens landskontor i København været plaget af et skandaløst dårligt arbejdsklima. Så grelle var forholdene, at de ansatte i oktober sidste år sendte et nødråb til partiets forretningsudvalg – heriblandt den nuværende gruppeformand, Peder Hvelplund. Ham vender vi tilbage til.

MED FOKUS på en magtbrovtende sekretariatsleder opremses over fire sider eksempler på mobning, krænkelser og et generelt psykisk nedbrydende arbejdsmiljø. Problemerne stod bogstavelig talt i kø.

ET SÅDANT advarselsbrev skulle nok få den mest forbenede arbejdsgiver op af stolen. Men ikke Enhedslisten. Forretningsudvalget kvitterede med at gøre nul og niks konkret: Landskontoret måtte klare sagerne selv, og sekretariatslederen blev siddende.

FØRST ET halvt år efter kom der skred i sagerne, da Arbejdstilsynet afleverede en sønderlemmende kritik og forlangte, at Enhedslistens ledelse hyrede en ekstern rådgiver til at få orden på landskontoret.

ET PÅTRÆNGENDE spørgsmål er, hvordan førnævnte gruppeformand, Peder Hvelplund, reagerede på medarbejdernes nødråb. Orienterede han den øvrige folketingsgruppe om de hårrejsende problemer?

Annonce:

I bekræftende fald; hvad gjorde den arbejdsmiljø-aktivistiske folketingsgruppe? Lagde den f.eks. an til en blokade og en flammende støtteerklæring til medarbejderne? Vi ved det ikke.

FOR GRUPPEFORMANDEN er gået i flyverskjul, og enhedssocialisternes frontfigur, politisk ordfører Mai Villadsen, holder også kæft. I stedet er en i offentligheden ukendt kommissær, Lisbeth Torfing, sendt i byen med en omgang formalistisk bragesnak.

PÅ SPØRGSMÅLET om partiet har holdt hånden over sekretariatslederen frem for at støtte de kuede medarbejdere, svarer hun: ’Jeg kan ikke gå så konkret ind i personalespørgsmål.’

SÅDAN SVARER en arbejdsgiver, der i Enhedslistens optik blæser på de ansatte og det arbejdsmiljø, partiet hævder at kæmpe for.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: